Forslag til Besvarelse paa de af Hr. Gartner Mock angaaende Havevæsenets Tilstand i Danmark fremsatte Spørgsmaal med Hensyn til Baroniet Lehn og sammes Omegn.

Kilde: provst Bredsdorfs historisk-topografiske samling til Sørup-St.Jørgens sognes historie. Topografisk samling,LAO.

l. Den geografiske Beliggendhed. Baroniet Lehn som bestaaer af  trende Hovedgaarde med tilliggende Bøndergods samt en Forpagtergaard, nemlig:
l. Hvidkilde med Tdr. . frit og Tdr. . ufrit Hartkorn samt  . Tdr. Hartkorn Bøndergods.
2. Lehnskov med . Tdr. frit og . Tdr.  ufrit Hartkorn samt .. Tdr. Hartkorn Bøndergods.
3. Nielstrup med .. Tdr.   . frit og .. Tdr. .. ufrit Hartkorn samt .. Tdr. Hartkorn Bøndergods.
4 Forpagtergaarden Heldagergaard med .. Tdr. ..  contribunalt Hartkorn udgjør med Indbegreb af Fredeskovene og de i Baroniet liggende Søer i Alt af Areal af l000 Tdr. Land, eller noget over en Qvadratmiil.
Det grændser i mod Sønden til Kysten af Svendborg Sund og Østersøen i en Strækning af l1/4 Miil fra Svendborg Kiøbstads Territorium indtil Udløbet af Skierningaae, som adskiller Øster Skierninge Sogn  i Sunds Herred fra Vester Skierninge Sogn  i Salling Herred; imod Vesten grændser Baroniet til sidstnævnte Sogn, saavelsom til Hundstrup Sogn, hvoraf Byen Gundestrup tilhører Baroniet, samt til Steenstrup   ogn imod Norden til Lunde Sogn, samt til Gudbjerg og Brudager Sogne; imod Østen til Skaarup Sogn, hvoraf Byen Holmdrup og til Tved Sogn, hvoraf Byen Heldager hører til Baroniet , og endelig til Svendborg Kiøbstads
 Territorium.
Paa Baroniet findes 4 fiskerige Søer, nemlig: Søerup, Hvidkilde, Nielstrup og Ollerup Søer. Vandet i disse Søer har sit første Udspring fra en stærk Kilde i Søerup Søe, løber derfra til Hvidkilde Søe, som tillige faaer Tilløb fra en betydelig Kilde i Skoven Amalielyst Sønden for Søen, hvilken Kilde har drevet en Mølle. Fra denne Søe gaaer Vandet videre til Nielstrup Søe og driver underveis tvende Møller, nemlig Hvidkilde eller Røde Mølle, og Nielstrup eller Orte Mølle, imellem hvilke der kommer Tilløb fra et Mølledam ved Nielstrup. Fra Nielstrup Søe udløber Ollerup Aae, som falder i Ollerup Søe, hvorfra Udløbet er ved Øster Skierninge igennem Skierninge Aae, som ovenfor Vester Mølle faaer Tilløb af en Bæk, der kommer fra Vester Skierninge Bye, og udgjør Herredsskiel imellem Sunds og Salling Herreder indtil Aaens udløb i Havet.
I Søerup Sogn Østen for Kogtved Bye løber en Bæk kaldet Tillebroebæk, som tilforn har drevet en Græsmølle indtil den blev ødelagt i den store svenske Krig. I samme Sogn begynder en anden Bæk, som siden gaaer igjennem Svendborg Bye, og driver først en Stampemølle uden for Byen, siden tvende Meelmøller, som kaldes Pindemøllen og Byemøllen.
I den nordlige Deel af Baroniet i Kierkebye Sogn begynder en Aae, som siden igiennem Steenstrup, Hundstrup og Vester Aabye falder ved Rødkilde ud i Havet, efter at have drevet Høerup, Elleskov, Gundestrup og Lindevads Møller.

2. Om Luftens Tilstand og Klimaet har jeg ikke meget at sige.  Deels har her ikke været optegnet Bemærkninger over Luftens Forandringer; deels synes heller ikke denne Egn at have betydelige Afvigelser fra det almindelige Klima paa de danske Øer.
Nogle af de opgivne Spørgsmaal vil jeg forsøge at besvare. Hvad Vindenes Beskaffenhed angaaer, da ere sydlige og sydvestlige Vinde ogte fugtige, Nordvest derimod som oftest tør. Nordlige og østlige Vinde medføre om Vinteren sædvanlig Frost og Snee. Foraaret bringer ofte tørrende Blæst af Østen. Sidst i Maj eller først i Junii indtræffer undertiden en kold og skarp Blæst af Norden eller Nordvest med Nattefrost, som skader som
Frugttræerne i Blomstringen.
Skadelige Taage fra Søen eller Havgus bemærkes ikke her. Hagel som beskadiger Sæden paa Marken, har man heller ikke her
bemærket. Tordenveir er her ikke mere hyppig end andensteds.
Lynilden ansees for at være farligst tidlig i Foraaret, som i April, eller sildig som i Slutningen af August. Det var d. 27 April l803, at der afbrændte en Gaard i Egense ved Lynild, og i Aaret l806 d. 3l. August reiste sig om Aftenen et frygteligt Tordenveir, som antændte flere Steder paa Baroniet og i Omegnen. Derimod var det midt i Sommeren l8l9, at Tærskeladen paa Hvidkilde afbrændte ved Lynild.
Natten mellem 8 og 9. Decbr. l853 reiste sig et Tordenveir som foraarsagede Ildebrand i Øster Hæsinge, paa Thorsenge og Langeland eller Lolland.
Nordlys sees undertiden ikke i flere Aar, og til andre Tider sees de hyppig flere Aar i Rad. Soelbrand i Sæden paa Marken indtræffer sielden, og kun i tørre og hede Sommere, og paa lette sandige Banker. Langvarig Tørke er meg ugunstig for Vextriget. Fe fynske Jorder ere i Almindelighed lette og taale nogen Regn. At Vandet i Indsøer og Aaer aftager, maa formodes deraf, at Aaerne sædvanlig gaae dybt imellem høie Bredder, der synes at vise, at de i aldre Tider have været mere vandrige og derfor banet sig dybere og bredere Vei igiennem Landet, end de nu kunne behøve. Men denne Vandets Aftagelse skeer langsom, og kan næppe bemærkes før efter mange Tiders Forløb. En lignende Aftagelse finder Sted i Henseende til Havvandet. Saaledes skal her i forrige Tider være fundet et Baadsanker i en liden Eng ved St. Jørgensgaard nogle hundrede Allen ovenfor Havbredden, formodentlig maa altsaa Havvandet have gaaet saa høit ind hvor der nu er Land.
Ebbe og Flod mærkes ikke i Østersøen. Høivande indtræffer gjerne med Storm af Norden, som driver Vandet ind igjennem Belterne, eller ved vedvarende østlig Storm, som fører det fra Østersøen her ind i denne vestlige Viig af samme Hav. Storm af Sønden og Vesten giver af de modsatte Aarsager Lavvande. I Svendborg Sund gaaer en stærk Strøm, som retter sig efter Strømmen i Store Belt.
Skovenes Aftagelse kan her ikke bevirke nogen Forandring i Klimaet, da det er saa langt fra, at Skovarealet her er formindsket, at det tværtimod er snarere formeret, i det betydelige Strækninger, ere indfredede og beplantede, især med Gran, Fyr og Birk. Inddæmninger fra Havet have her ikke fundet Sted.

3 Jordbundens Beskaffenhed.
Landet er næsten overalt bakket. Een af de høieste Bakker i Baroniet er Korsebierg i Øster Skierninge Sogn. Omtrent en Miil fra Havet hæver Landet sig til en høi Biergryg, som kaldes  Lysebiergene, der i den nordlige Deel af Baroniet strækker sig igiennem Tved og Kirkebye Sogne, og fortsætter videre til Steenstrup, Hundstrup, Trolleborg, Diernisse, Svanninge og Jordløse. Skovarealet, som tilhører Baroniet, udgjør omtrent 2300 Tdr. Land, og bestaaer ikke af en sammenhængende men mange adskilte dog overalt indfredede Partier. Eeg og Bøg er Skovenes vigitgste Bestand, som allevegne er vel sluttet og i god Vext. Moserne forsvinde efterhaanden. Af Søerne er den ved Hvidkilde den største, omtrent l00 Tdr. Land. De øvrige 3 Søer  kunde vel tilsammen udgjøre omtrent ligesaa meget. Foruden disse Søer og Skovene, er omtrent alt det øvrige Areal vel dyrket Ager og Eng. Lynghede er her ikkun ubetydelig i Kirkebye Sogn, og Flyvesand ingensteds. Jordbunden er forskiellig paa de Høie Banker for det meste løs og let,sandet eller gruset; i de lavere Egne imellem Bankerne og Havet, vel i Almindelighed lette, men dog med faa Undtagelser frugtbare Jorder, blandede af leer, gruus og god Muld, Leerblandet Mergel findes paa de fleste Steder i større eller mindre Dybde.

4. Vegetabilier.
Sielden vildt voxende Urter eller Græsarter vides ikke at fremkomme i denne Egn. Ukrudt forsvinder efterhaanden paa de vel dyrkede Agre; dog sees endnu paa adskillige Steder Chrysanthemum segetun eller de saa kaldede Onde Urter, saavelsom de forskiellige Arter af Kidike, nemlig Sinapsis Arvensis, Bracsica Compestris og flere slags. Sieldnere sees Klinte og Heire i vintersæden. Ved brakning, mergling og omhyggelig dyrkning renses her agerlandet for ukrudt. Kun de her hyppig forekommende tidsler lade sig, hvor de have fået indpas, vanskelig forjage på anden måde end ved flittig oplugning.
Som foderurter dyrkes her overalt den røde kløver, af enkelte også raigræs; nogle lægge også vind på spergel.

5. Havedyrkning.
Enhver gård - eller huusbeboer har også sin have. Denne skal fra Arilds tid været almindelig i Fyen. Selv de fleste indsiddere får tilligemed den huusleilighed, der overdrages dem i leie, ogsaa en smule jord til at plante kål i. Disse haver ere stedse indfredede, i det mindste med et riisgierde.
En gårdmandshave kan vel være 4 skp. land, og derover. En huusmands 1 skp. land og derunder. I de fleste haver findes tillige frugttræer, og i hegnet plantes sædvanlig piil, hassel og andre skovtræer.
Haven anvendes fornemmelig til grønkål og kartofler, også til persille, erter, snittebønner, gulerødder, roer? m.v. Som oftest plantes også noget til fornøielse, såsom blomster, krusemynte, balsam, abrod til urtekoste.
Frugttræerne ere især æbler og pærer, også af de finere sorter, såsom Gravenstener, Pergamotter o.s.v., også ribs og stikkelsbær, kirsebær og blommer. Frugten bliver ofte solgt til udførsel, eller anvendes til most, som forbruges i huusholdningen.

6.
Til herregården Hvidkilde findes foruden et lystanlæg, trende haver, en blomsterhave, en køkkenhave og en frugthave.
    
A. Blomsterhaven.
Denne, som har et areal af 3 tdr. land, er anlagt sydost for gården, på en skrænt, som falder mod syden langs med Hvidkilde søe. I denne have findes to stærke kilder, af hvilke den ene  siges at have givet anledning til gårdens navn formedelst dens hvide bund.
En del af denne have har hidentil været beplantet med frugttræer, og det øvrige blev forhen anvendt til bleghave. Til bleghaven blev af nuværende ejer hr. khr. baron Holsten Lehn valgt en anden beqvem plads, hvorimod her blev anlagt en fortrinlig blomsterhave, som foruden en stor overflødighed af de sædvanlige ziirplanter, såsom Hyazinter, Levkøjer, Nelliker, Tulipaner m.v., nu også indeholder en udsøgt samling, såvel af Georginer som af mosser, omtrent 250 forskiellige arter af hvert af disse slags, over hvilke herhos medfølger tvende fortegnelser No 1 og 2. Disse som var meddelte af gartner Rasmussen, blev indsendte en originali. Laucojerne opnår her en kraft og fylde, hvis lige man andensteds vanskelig vil finde.
De fleste 80 år gamle frugttræer ere bestemte til oprydning for endmere at udvide denne for blomsterculturen på heldig beliggende plads.
I denne have har også nærværende ejer ladet bygge et drivhuus, hvori 3 til 4 tusinde potteplanter drives, nemlig 1200 ved en varme af 10 til 15 grader, omtrent 2000 ved 2 til 8 grader, og resten ved 0 grader. Vinduerne i dette drivhuus indeholder over 12 qvadratalen. Blandt mange sieldne tropiske planter findes her også Frelizia regina, som nogle gange har blomstret.
I samme have er videre indrettet tvende viinkasser med 5 viinranker af de bedste sorter; hvor tillige drives tidlige jordbær, erter o.s.v. Vinduerne i hver af disse kasser indeholder 10 kvadratalen. Den ene af viinkasserne har 3 alen høje og 1½ alen brede vinduer, hvilket forhold imellem højden og bredden synes at være det bedste; i det mindste findes i denne kasse den heldigste fremgang.
Ligeledes ere i denne have anlagt 40 mistbænke med 120 kvadratalen vinduer.
Såvel i denne have som og i kiøkkenhaven findes en stor deel frugtbuske, hvoriblandt 25 sorter nye engelske stikkelsbær, fortræffelige sorter hindbær, ribs og soelbær.

B. Kiøkkenhaven
Denne have med et areal af 2½ tdr. land, er af Hr. Khr. Baron P.A. Lehn, som døde i året 1804, anlagt nordost for gården på en noget sumpigjordbund. Ligesom i blomsterhaven findes her endeel frugttræer, som ere bestemte til at opryddes, når den nye egentlige frugthave voxer til.
I kiøkkenhavens søndre side findes en lang og høi muur, som løber ø. og v., og ved begge dens ender har en tilbygning, som tillige beskytter mod disse vinde. Men formedelst den uheldige jordbund er denne muur dog ikke ret gunstig for espaliertræer. Her findes 6 fersken og 2 aprikos stammer.
Kiøkken urterne dyrkes allene til eget forbrug. Foruden de almindelige sorter urter af bedste slags lykkes og rhabarber, soekål og spergelkål meget.
Et betydeligt stykke af haven er beplantet med jordbær, hvoraf her dyrkes 16 slags for de meste af de fineste sorter, af kartofler haves her også af de bedste sorter f.ex. de engelske Everlastings som kunne conserveres indil det næste år bringer nye kartofler.
 
C. Frugthaven.
Den egentlige frugthave på et areal af 2 tdr. land, er først for 6 år siden anlagt på en skrænt, som falder mod sydvest. Her  findes 42 sorter æbletræer, 24 sorter pæretræer, 10 sorter kirsebærtræer, 5 sorter blommetræer, for en stor deel forskreven fra udlandet. Disse træer ere i en ypperlig væxt, kun nogle få, såsom Complet nobles og Keiserinde pæretræ erne ere udsatte for kræft. Måske dette har sin grund i climaet, eller måske i disse tvende sorter træers ejendommelige natur, da de såvidt vides, ere denne sygdo underkastede overalt i Danmark.
Insekter og orme haver ingensinde anrettet skade, end ikke snoreorme have her viist sig i mængde, træerne bliver og omhyggelig rensede, og der findes desuden mange benvedtræer, som disse orme helst besøger.
I samtlige haver kan avles 40 til 70 tønder frugt, som anvendes allene til brug i huusholdningen.

D. Lysthaven.
Norden for gårdens hovedbygning ligger en plaine af 1½ tdr. lands størrelse, som støder lige til gårdens grave og på den nordlige side er omgiæret af en bakke, som tildels er begroede med skov. I midten af denne plaine hæver sig en prægtig fontaine, som kaster en betydelig stråle i en højde af 14 alen. Dens bassin leder vandet bort igiennem en canal af 6 alens bredde, der slynger sig skiønt igiennem haven, og forener sig med den åe, der løber ud fra Hvidkilde søe.
Denne plaine, som er gennemskiåren af bugtede gange, har i forrige år 1840 erholdt sin nuværende form i engelsk smag, og er bleven besået med sådanne græsarter, som bedst egner sig til Boulingris?, samt uden om beplantet i passende partier med 103 sorter blomstrende buskvæxter, hvorover medfølger fortegnelsen No 3, denne fortegnelse som gartner Rasmussen blev ligesom de forhen anførte, indsendt in originali.
Sielden findes her en bonde (med) mere end 2 eller 3 overfødte stader, og de fleste gård- eller huusbeboere have ingen bier.
Handelsplanter dyrkes her kun sielden og i ubetydelig mængde. Derimod ere humlehaver her på baroniet ikke sieldne. Mange, måske de fleste avle den humle, de selv forbruger, nogle endog til salg. Humlens dyrkning har her på egnen været bekiendt, så længe man huske tilbage i tiden.
     St. Jørgensgård d. 16. marts 1841
     Chr. Joh. Bredsdorf.