Stenstrup kro, dens fæstere og ejere gennem 260 år.
manuskript udarbejdet af Alfred Abrahamsen, Lunde l973. 

Til Læserne.
Originalmanuskripterne er fotokopier af arkivalier angående Stenstrup Kro gennem ca. 300 år. De er taget henholdsvis på landsarkivet i Odense og på rigsarkivet i København. Kroens historie er bygget over gennemgang af Sunds.Gudme herreders skøde- og panteprotokoller 200 år af dem, der har været til sin rådighed på landsarkivet - ligeledes har været benyttet Stenstrup Sogns kirkebøger samt Egeskov og Skjoldemoses fæste- og skifteprotokoller.
Lunde i februar l973. Alfred Abrahamsen.

Stenstrup Kro.
Den gamle kro i Stenstrup må siges at have været godt beliggende på det sted i byen, hvor to færdselsårer krydser hinanden. I en tidsalder , hvor banen ikke var til, har der jo været en livlig trafik her igennem, både af kørende ridende og gående. Det var rart for den rejsende, når han i sommerens hede dage kom her igennem, og få læsket ganen ved et frisk, aftappet gammel øl fra kroens kælder, eller i vintertidens kolde dage at standse her og få sig varmet af en spølkum varmt øl med en snaps i.

Udskænkningssteder har der altid været i byerne, men de har ikke altid været lovlige, det har der også været her i Stenstrup i ældre tid, hvad de gamle Stenstruppræster har tænkt på en sådan aften, når rusen gik gæsterne til hovedet, så larm og skrål har lydt ind til velærværdigheden i hans stille studereværelse. Ja, det kan man vel tænke sig til, det er klart, at præsten også har trådt til, når lystigheden blev for galt. Den mand, der omkring l730 har haft udskænkningssted her i Stenstrup, synes at have været meget forsigtig i sit fag og sikret sig i tide, at der ikke ville ske ham noget. Chresten Lauritsen, som han hed, synes at have stået sig godt med den på den tid konstruerede stiftsamtmand, Holger Rosenkranz, af hvem han har haft en særlig tilladelse til at brænde og brygge øl og brændevin samt skænke for de rejsende mod, at han betalte en årlig afgift på 2 sletdaler til den kongelige kasse i Nyborg. I året l730 døde hans majestæt, Kong Frederik den fjerde og sønnen, Kristian den sjette, var en stor modsætning til sin kongelige fader, stærk præget af den gudelige vækkelse, pietismen, der var trængt ind i landet sydfra, tog han sig for at standse alle offentlige forlystelser i landet og indførte tvungen kirkegang. Det er indlysende, at datidens mange værtshuse, lovlige som ulovlige, var ham en torn i øjet, majestæten synes også at have fæstet sit alvorlige blik på Stenstrup, hvad kromanden har fået færten af. Chresten Lauritsen retter nu en meget ydmygende skrivelse til kongen om, at han må beholde dette hverv, hvad skal ellers ham og hans kvinde leve af, han er tillige svag af helbred. Skrivelsen er understøttet ved en påtegning af stiftsamtmand Holger Rosenkrants. Vi ser af  skrivelsen, at stiftsamtmanden gør hvad han kan for at Chresten Lauridsen kan beholde sit krohold, Rosenkrants hævder faktisk, at værtshuset er nødvendig for rejsende, som kommer denne vej, da der er ca. to mile til Svendborg. Bønskrivelsen er dateret Stenstrup i juli l734, men efter Rosenkrants skrivelse ser vi, at den først indgår til kancelli og konge i januar l735, alting  gik jo trægt dengang.
 Allerede tre måneder efter at have indsendt bønskrift dør Chresten Lauridsen. Enken, Anna Sophie Mathias datter, indsender nu selv et ydmygt bønskrift til kongen om at få lov til at fortsætte med sit krohold, hvad skal nu ellers og den mand, der bliver hendes ægtefælle ellers få brødet fra, jamrer hun, også hendes ansøgning understøtter amtmanden med en skrivelse af 2. juli l735.
Alligevel går der omtrent endnu to år før, Anne Sophie og hendes nye ægtefælle får bevillingen, der er udstedt 2. marts l737, men i mellemtiden er den gode amtmand Holger Rosenkrants også hedengangen og hans afløser, Adler til Lykkesholm er ikke af samme støbning som formanden. Så sidder da Anna Sophie Mathiasdatter og hendes ægtefælle endnu i l3 år og udskænker øl og brændevin for de rejsende, men i l750 sker der en forandring med kroen, idet der nu kommer en ny værtshusholder her, Anna Marie og hendes mand må nu enten være døde eller forladt kroen. Den nye fæster af kroen er, forhenværende ladefoged Rasmus Offersen.
Da kroen efter Anna Sophie Mathiasdatters afgang herfra igen skal fæstes bort til Rasmus Offersen, må Sophie Juul til Egeskov, som ejede kroen, nu ansøge kongen om fornyet privilegium for den ny fæster. Etatsrådinden havde lige tre år i forvejen mistet sin ægtefælle, den velbyrdige Niels Kragh til Egeskov,Løjtved, Skjoldemose og Flintholm gårde, der døde kun 41 år gammel, hendes ansøgning går gennem rentekammeret og ind til majestæten, men allerførst skulle det påtegnes af amtmand, Adler til Lykkesholm, han ser ikke med venlige øjne på de forskellige krohold, men mener, at det ville være bedst således, hvis kromanden blev nægtet at skænke for byens folk og i særdeleshed for den ungdom, der let kunne forfalde til svir og drukkenskab, efter hans formening burde der kun skænkes for rejsende og vejfarende. Nå, men kongen bevilger alligevel etatsrådinden privilegier både til Egeskov og Stenstrup kroer, men kromændene får strenge instrukser om at holde sig de samtlige love efterrettelige, som var anordnede for disse værtshuse.
Kun 6 år er Rasmus Ladefoged gæstgiver på Stenstrup Kro, hvorfor han oplader kroen efter kun få års forløb, kendes ikke, måske er han død på dette tidspunkt, han må jo have været en mand op i alderen, da han havde været etatsrådindens ladefoged gennem mange år. Men den 14. marts l757 findes et nyt fæstebrev indført i Løjtveds fæsteprotokol. Den nye fæster,Claus Holm er efter fæstebrevets angivelse fra Stenstrup by og er, da han overtager fæstet en mand på omkring 40 år.
Claus Holm var gift med Anne Marie Kristensdatter, og havde med hende tre børn, to piger og en søn, der senere blev en bekendt birkedommer. Midt i januar l776 døde Claus Holm og blev ca. 59 år. I l785 var professor Obelitzs ved testamentarisk bestemmelse af etatsrådinde Kragh til Egeskov, blevet ejer af Skjoldemose, og da Stenstrup Kro var fæster Under Skjoldemose, blev det altså herskabet her, som skulle foretage skifte på kroen. Skiftet er meget udførligt indført i skifteprotokollen, der var et stort bo og rigeligt af øl, mjød og brændevin i kælderen, rede penge var her nok ingen af. Der bliver ikke ret meget til deling mellem enken og børnene, da det hele bliver gjort op, men Anne Kristine synes selv at have fortsat kroen, hjulpet sig igennem som hun kunne bedst indtil i l783, da hendes datter  blev gift med Hans Christensen Riber, der må antages at have overtaget fæstet inden ret længe efter, der er desværre for disse år ikke bevaret noget om forholdet på kroen.Holms enke levede til l808, da hun døde 83 år gammel, hun nåede at overleve  sin svigersøn, der døde midt i høstens tid i august l804. Atter må en enke overtage styret af Stenstrup Kro. Skiftet , der foretoges en måneds tid efter Ribers død, viser, at kroen stadig havde et godt bo, og at der var rigelig i kælderen, men der nævnes heller ikke her nogen rede penge, af dette man nok syntes at alt må have været småt her. Noget jord var der til kroen, der nævnes ligeledes i skiftet et par jordparceller, en på Stenstrup mark og en i Lunde sogn, men disse skyldes der nogen penge på og var pantsat. Gæld synes stadig at trykke både Anne Kristine og hendes kro, den 20. juli l808 udsteder salig, Hans Ribers enke, Anne Kristine Riber en obligation på 900 rigsdaler, som hun erkender at være skyldig til jomfru, Anne Sophie Hansen i Vindeby, samme år tager hun det store skridt og køber Stenstrup Kro ud til selveje af godsejer Berg til Skjoldemose, skødet er udstedt l0. december dette år,så det er antagelig penge , hun skal bruge ved købet af kroen, som hun låner af jomfruen i Vindeby. Nu går der igen to år, så sælger Anne krokone Stenstrup Kro med tilbehør af have, jord og kreaturer til sin søn Chresten Hansen Riber, der nu er omkring 28 år, ved købet skal han overtage moderens gæld, der er ret stor, give hende aftægt hendes øvrige levetid samt udrede 300 rigsdaler til sin søster. Har det været sløjt med  penge på kroen før, så bliver det ihvertfald ikke bedre, kan vi forstå, thi Riber udstæder samme år en obligation på 600 rigsdaler mod pant i kro, jord 2 heste, 5 køer samt 1 ploug og harve. Denne obligation bliver dog annulleret i l8l4. Riber sidder ved kroen i de meget for det danske pengevæsen så svære år og med dybe fald i l8l3 og l4, hvor det hele ramlede ned. Den l6.juli l8l7 har han udstædt en obligation på l700 rdlr. til skibsbygger, Schmidt af Røde Mølle på Tåsinge, antagelig også med pant i kroen. l8l9 har han ikke betalt renterne af omtalte sum til skibsbyggeren, 85 rdlr., disse prøver nu Schmidt ad rettens vej at få inddrevet fra kromanden. Antagelig for at komme ud af denne klemme, udstæder Chresten Riber en ny obligation på 500 rdlr. til ungkarl, Hans Jensen af Stenstrup mod pant i et jordstykke på Stenstrup mark. Nu Riber er igang, kan han ligeså godt fortsætte, der går kun otte dage, så udsteder han igen obligation på 70 rdlr. i et andet jordstykke på en af Stenstrup markerne. Ribers moder, Anne Krestine Riber, døde i l824, to år efter gik hendes søn også bort, antagelig af en hurtig påkommende sygdom, Riber døde den 12. marts l826, 41 år gammel. Skiftet efter Chresten Riber blev foretaget  26. marts l826, og da kroen var selvejende, blev skiftet foretaget af Sunds-Gudme herreders ret, herredsfoged Christensen. Riber og hustru  var barnløse, og et testamente,  som  ægteparret havde oprettet, gik ud på, at den længstlevende skulle arve den anden. Da skifteretten mødte op i   dødsboet, optrådte enken meget selvbevidst, viftende herredsfogden om næsen med  omtalte dokument, erklærede hun med sin laugværge, degnen Rasmussen i Lunde, at ifølge testamentets bestemmelse behøvede hun ikke at lade boet vurder og registrere, men her havde den gode, Anne Kristine Riber, gjort regning uden vært, da hendes store kreditor, Schmidt på Tåsinge, erfarede at kromanden i Stenstrup var hedengangen, kom han straks på tæerne, idet han tænkte på  sine kære penge, som stod i Stenstrup Kro, og har øjeblikkeligt henvendt sig til skifteretten om sagen, det hjalp ikke at Anne Kristine, salig Chresten Ribers  protesterede og gjorde indsigelser med sit testamente. Hun erklærede til skifteforvalteren, at vel vidste, at hun skyldte Schmidt nogle rentepenge, men derfor var hun vel ikke pligtig til at lade sit bo vurdere og registrere, antagelig har krokonen ikke yndet at have skifteretten til at snuse rundt i hendes sager, men fogeden holdt på sin pligt og ret. Skifteretten tog fat. Efter registrering og vurdering var fundet sted, blev skiftets videre behandling udsat til enken havde fået rede på, hvad hun skyldte bort, og hvad, der var hende skyldig. Anne Kristine synes endnu at have kroen en 3-4 år endnu, men i hvert fald i l829 er der kommen en ny ejer af kroen, thi dette år oplyser panteprotokollen at, kromand Rasmus Pedersen i Stenstrup Kro, låner 400 rigsdalersedler af gårdmand Hans Rasmussen af Egebjerg. Rasmus Pedersen bliver ikke længe på Stenstrup Kro, det kniber nok også med mønterne, det viser andre steder i panteprotokollen og endelig sker krakket;Den 3. december l833 bliver der holdt auktion over Stenstrup Kro, den højstbydende blev fuldmægtig m. Hansen, Hellerup, der nu altså ejer kroen. Hansen har kroen i 3  år, så sælger han den til Isbrandt bekker. Skødet er udstedt den 3. december l836 og Bekker giver 3000 rdlr. for den. Isbrandt Bekker, var fra gården Holmelund i Gislev sogn, og søn af Søren Bekker og hustru Anne Marie. Bekker er ikke forknyt. Samme dag, som han køber kroen, udsteder han 3 obligationer, alle med pant i kroen. Den første er udstedt til Øster Hæsinge og Hillerslev sognes fattigkasse på 412  rigsdaler mod første prioritets pant i kroen. Den anden til baroniet, Holkenhavns overformynderi er på 500 rigsdalersedler  mod anden prioritets pant i kroen, næst efter 412 rdlr. De tre obligationer er til hans sælger, Hansen på Hellerup, ligeledes i kroen og næstefter 912 rdlr., ja vi skulle synes, at Stenstrup kro var vel forvaret. Når den var gemt i prioriteter til over tagrygningen. Trods det, vi mener det ser lidt mystisk ud for Bekker, blev han alligevel een af dem, der holdt længst ud, nemlig i 31 år. fra l836 til sin død i l861. Isbrandt Bekker døde l0 decebr.l867 og blev 61 år. Hustruen har vel selv drevet kroholdet videre til hun døde 4 år senere i december l87l. Kirkebogen siger, at blev 59 år gl. En datter af Bekkers, Anne Marie, sees ifølge kirkebogen at være død af brystsyge, nogle år før forældrene.

Den næste ejer af Stenstrup Kro, blev Adam Poulsen, der som dødsbo efter Bekker og hustru købte den ved skøde af 6. juli l872. Adam Poulsen synes at have været en meget driftig og foretagsom mand, idet han foruden kroholdet også havde både detailhandel og bageri huset. Der fortælles, at der var ingen, som i hans tid, kunne få mere end to genstande på kroen, så var det slut, Poulsen ville ikke have spetakkel og fulde folk på kroen, hvis nogen af krogæsterne optrådte gement eller på anden måde ville lave halløj der, så havde Adam Poulsen en stor og kraftig bagersvend, der omgående blev kaldt til, og som satte urostifterne på porten.
Da banen kom i l876 byggede Adam Poulsen et lille udskænkningssted på enden af hans jord, der gik helt ned til banen, denne ordnede hans kone, medens Poulsen selv passede kro og forretninger. I året l900, den ll. juni, udstedes skøde på kroen til Mads Jørgen Madsen, der var Adam Poulsens svigersøn, samtidig er vel nok kroholdet blevet slut i  den gamle kro.
Madsen sælger i l907 ved skøde af 27. juli atter kroen til Carl Marius Hansen. Det var enten ham eller formanden, som byggede til begge ender af det lille krohus, så kroen kom til at se ud, indtil der igen blev bygget til den fornylig, samtidig blev vist udhusene bygget også.
Den 19. december l9l9 afhænder Carl Hansen kroen til Osvald Georg Hansen, der 2 år senere igen sælger kroen ved skøde af 24. juni l921 til Carl Madsen. I l955 sælger Carl Madsen atter kroen til Harald Petersen, som 4 år senere sælger den til ejerparret Iversen altså l959, ejerne gør Stenstrup kro kendt over det ganske land med deres veekendophold. Kroen blev udbygget i l970-71 og i l989 dør manden og l991 sælges kroen til de nuværende ejere Ulla og Bjarne Feldskov.

[NB: Ifølge Fyns Amts Avis den 16. marts 1996 er kroen gået konkurs. Ejerne Bjarne og Ulla Feldskov har selv indgivet konkursbegæring til skifteretten.