|
I l840'erne var Alpegården, der ligger ved vejen mellem Egebjerg og Ollerup en
fæstegård under baroniet Lehn. Fæstegårdmanden hed Christen Pedersen.
I l847 blev den delt, og Christen Pedersens søn Peder Christensen fik den udskilte gård
i fæste. Han købte senere gården fri af godset for 2100 rigsdaler (skøde af 30. april
l853). I de følgende år solgte han adskillige parceller fra gården for at skaffe penge
til at bygge en vejrmølle. Han søgte og fik bevilling til at bygge møllen og drive
mølleri i l855. Egentlig var mølleriet ved at blive gjort til fri næring efter en lov
af l852, men først i l861 var den fri næring en kendsgerning, og Peder Christensens
bevilling blev da givet med et forbehold: Han måtte male gryn, grut og lign., men ikke
mel. Gentagne ansøgninger i l856 og l857 om at måtte male mel for folk blev afslået,
efter at amtets embedsmænd havde besøgt egnen og skønnet, at der ikke var det
tilstrækkelige behov derfor. Der var ganske vist ikke andre møller i Kirkeby sogn, men
ganske nær, kun en halv mils vej fra Egebjeg lå to store vandmøller med gamle
mølleprivilegier, Urte Mølle i Ollerup sogn, fæstegods under Nielstrup, og Røde Mølle
i Egense sogn, der var fæstegods under Hvidkilde, og Peder Christensen fik ikke
tilladelse til at gå disse møllere i næringen. I l857 bemærkes i auktionskonditioner,
at "Møllens Brug for tiden er indskrænket til Grubbe- og Grynmaling, imod en aarlig
Afgift af 10 Rdlr." Alligevel installerede han en speciel melkværn, som dog blev
plomberet af øvrigheden.
Møllen har stået færdigbygget sidst på året l856 og beskrives i brandtaxationen dette
år som en ottekantet vejrmølle med en diameter på 14½ alen, bygget på en grund af
kløvet kampesten, derpå et fundament af grundmur i kalk, 6 alen højt, tækket med
strå. Det øvrige er træværk af massivt ege- og fyrretømmer. Den færdige mølle er
brandforsikret for 8140 rigsbankdaler.
Peder Christensen har åbenbart ikke kunnet magte denne sag økonomisk. Tilsyneladende har
han startet som gårdmand (selvejer) uden væsentlig gæld. Men allerede da møllen stod
færdig, er gård og mølle belånt og prioriteret med 8500 rdl., og han fortsætter med
at stifte gæld. I sommeren l858 forsøger han at sælge møllen ved auktion, enten
særskilt eller sammen med gården. Det lykkes imidlertid ikke. I konditionerne for
auktioen motivers salget med "anden bestemmelse". Om det har forbindelse med, at
han stod i begreb med at købe en gård i Brylle, får stå hen, men at hans økonomi
vaklede, det er der flere tegn på. Han købte faktisk gården i Brylle og pantsatte i den
forbindelse "sine samtlige faste og løse Eiendele" for 8000 rdl. (Kontrakt af
l3. juli l859).
Da det ikke lykkedes at sælge møllen, bortforpagtede han den til to mænd, Rasmus
Hedemøller og Jens Jørgensen, der begge boede lige i nærheden af møllen. Disse to
stævnes sammen med Peder Christensen til at møde i Lehn Birks politiret den 30.
september l859, da møller Andersen i Urte Mølle har anmeldt dem for at gå ham i
næringen ved alligevel at male mel for folk- til trods for at melkværnen var plomberet
med politimesterens segl.
Peder Christensen var mødt og erklærede efter at have påhørt klagen, at
sejlgarnet ved plomben allerede for et år siden var overgnavet af rotter! Og da der i
tiden havde været en stærk trang på egnen for at få malet mel, så erkendt han, at han
havde benyttet kværnen og malet mel for folk, og han vidste også godt, at forpagterne
havde gjort det samme, idet han havde glemt at fortælle dem, at det var ulovligt.
Rasmus Hedemøller mødte på begge forpagternes vegne og erkendte, at de også havde
brugt mølleværket til at male alle kornsorter både til gryn og mel, hvad han i god tro
mente sig berettiget til, siden Peder Christensen ikke havde gjort ham bekendt med,at det
stred mod møllens privilegier. Sagen blev så afgjort med en bøde, som Rasmus
Hedemøller skulle udrede: 5rdl. til Caroline Amalie Stiftelse i Svendborg, samt 2 rdl i
sagsomkostninger.
Nogle dage senere indfandt politimesteren sig i møllen og fik den forevist af møllerens
søn, der fortalte, at hans forældre var flyttet fra møllegården til gården i Brylle.
Af den omtalte forseglede kværn var nu overstenen borttaget; af det gamle segl var intet
tilbage, men nu blev såvel understenen som drejetappen forsynet med segl. (Referat af
Lehn Birks politiprotokol l855-63).
Det faste ophold i Brylle har ikke været af længere varighed; thi allerede en god
månedstid senere ligger møllerens kone meget syg hjemme i møllegården. Peder
Christensen er sammen med sin møllersvend rejst hen til Brylle, og møllerarbejdet passes
af sønnen Christen, 14 år. Forpagtningen er åbenbart ophørt. Datoen er den 13.
november l859, og den aften kort før midnat stod møllen i lys lue, og alt, hvad der
kunde brænde blev flammernes bytte - med undtagelse af nogle forkullede rester af akselen
og den ene vinge. Christen Pedersen forklarer for retten, at han har passet malningen til
31 om eftermiddagen og så standset møllen og slået sejlene sammen, låset døren til
opgangen i møllen og lukket gnnemkørselsportene men ikke kunnet låse dem, da han ikke
havde fået nøglen af sin fader. Resten af dagen havde han leget med nogle andre drenge
på en mose op imod Egebjerg.Kl. 9 om aftenen var han gået i seng, og kl. halvtolv
vækkede hans søster ham med råbet, at møllen var i brand. Den var da allerede helt
omspændt af flammer, og inden han nåede at komme i klæderne, var den øverste del af
møllen faldet ned. Da han nåede brandstedet, var der allerede samlet en del folk; blandt
dem kendte han Rasmus Hedemøller og Jens Jørgensens karl Niels. Om årsagen til branden
ved han intet, da han hverken har brugt lys eller svovlstikker; sådanne henlå ikke i
møllen. Han har ingen fremmede set ved møllen, efter at han har forladt den, men mener,
at ilden må være påsat udefra eller inde i gennemkørselen, men han kan ikke angive
nogen, som han kan mistænke for at have påsat ilden.Christens søster Johanne, l6 år,
forklarer, at hun og moderen blev vækket af en mand udenfor, som kaldte på mølleren og
råbte, at møllen brændte, hvorefter hun alarmerede broderen, men heller ikke hun har
mistanke til nogen. Hun kom ikke selv til brandstedet, men blev hos moderen, der var for
syg til at stå op.
Peder Christensen fik efter eget udsagn underretning om branden, da han på hjemvejen fra
Brylle gjorde ophold på Ringe kro. Hurtigt rettede mistanken sig mod mølleren for at
have været i ledtog med brandstifteren. Man heftede sig ved hans anstrengte økonomi.
Alle vidste, at han i tiden forud havde rejst rundt og forsøgt at rejse lån.
December termin var nær forestående, og det lå da nær at tænke sig, at han kun kunne
skaffe sig dækning ved at søge forsikringssummen udbetalt. Denne mistanke blev dyrket
grundigt af politiet med sigtelse og arrestation til følge.Mange vidner blev indkaldt og
forhørt og adskillige gjort til genstand for mistanke om, at de havde været medvidnere
til den formente forbrydelse. Men trods mange lange retsmøder, hvis referater fylder
henved 80 håndskrevne folioark i politiets protokol, kom man ikke til nogen opklaring,
hverken beviser eller tilståelser, og til sidst måtte sagen henlægges som uopklaret.
Møllen blev genopført på samme sted og i samme skikkelse. Mølleren akkorderede med
købmand og entreprenør J.P.Baagøe i Svendborg, at denne skulle bygge møllen i samme
skikkelse mod at få udbetalt forsikringssummen. Mens arbejdet var i gang, blev mistanken
mod mølleren gravet op igen, og han blev fængslet - og så kunne assurancen
selvfølgelig ikke udbetales, så Baagøe følte sig foranlediget til at standse arbejdet
og tage sine materialer hjem igen. Mølleren blev stævnet for forligelseskommissionen i
Svendborg. Stævningen blev ham forkyndt, mens han "løs og ledig" var hentet
uden for sin celle på rådhuset, og næste dag, lørdagen den 7. juli l860 mødtes
parterne for forligelseskommissionen og indgik forlig. Baagøe måtte bryde det ned, han
allerede har opført, og tag materialerne, og desuden forpligter Peder Christensen sig til
at holde Baagøe skadesløs med 230 rdl.4.mk.8sk. for formentlig spildt arbejde.
Men retssagen endte altså igen uden opklaring, mølleren kom på fri fod, og møllen blev
gjort færdig, og beskrivelsen af den i den følgende brandtaxation er stort set identisk
med den første mølles. Nogle enkeltheder anføres (l5. April l861)
Kirkeby sogn, Egebjerg Mark: Bygningsentrepreneur, Kjøbmand J.P. Baagøe af Svendborg,
for den nu fuldendte efter Ildebrand gjenopførte hollandske Veiermølle Egebjerg
Mølle" kaldet, Peder Christensens paa Matr. no l0b.
a. Skraaget, 8 kantet fra grunden i 9 al. 9 Tom. Højte med 8 uvendige fremspringende
Piller, murede 11/4 Al brede og 3/4 Al tykke. I Grunden er Diameteren l4 Alen. I
Ottekanten er 6 doppelte og 4 enkelte Vinduer. I Grunden er Gjennemkjørsel og 2
Bindingsværks Skillerum af 4 Al Højte, og indrettet til Gjennemkjørsel med 2 doppelte
Porte for, samt til 2 Kamre, begge er belagt med Fjellegulv. Der findes 6 Bjelkelag med 5
Lofter og fast Trappeopgang til alle Lofterne.
Ottekanten bestaar af brændte Muursten murede i Kalk af 2½ Steens Tykkelse. Møllen
hviler paa en Kampesteens Grund, der ikkun rækker til Jordenes Overflade. Fra Ottekanten
er Møllen muret rund af 2½ og 2 Steens Tykkelse, 14 Al 14 Tm høi og 81/4 Al. i Diameter
foroven. I Rundingen befindes 6 enkelte Vinduer og 2 doppelte Dørre. I Ottekanten er
indmuret 8 hugne Kampesteen til Svikstillingen, samt 8 Jernankre. Tax efter nøieste
Overslag til 3140 r. som forsikkres med ..........3l40 rd.
(De uvendige Muure taxeres til 2200 rd.)
b. Hatten 5 Al. høi 8½ Al. i Diameter bestaaende af Eegetræes Spær, beklædt med
Fjelle, tækket med Zink tax. til 550 rd. forsikkres
med......................................550 rd.
c.Værket:
i Hatten en liggende Axel 9 Al lang 25 Tm i diam....200 rd.
1 Dreiering af Eeg 8 Al i Diameter 9 Tm bred 5 Tm tyk 50 rd.
1 Konigsk Hattehjul.................................150 rd.
1 Konigsk Jernhjul.................................. 60 rd.
1 Perse med Tilbehør ............................... 60 rd.
1 Staaende Axel af Bøg 9 Al lang med Tappe og Ringe
og 16 Tm tyk........................................ 45 rd.
1 Lodderie med Tilbehør............................. 50 rd.
1 Rugqværn 2 Steen 9 Qva(rter i diam.)
1 er 15 og 1 11 Tm tyk med Spil og Drev.............350 rd.
1 Sigteqværn, 2 Steen 46 Tm i Diameter 12, 10 tyk med
Spil og Drev........................................300 rd.
1 Brækkeqværn med Spil og Drev 6qv og 13 og 10 Tm...220 rd.
1 Skalqværn af Sandsteen 60 Tm i Diameter og
11 Tm tyk...........................................300 rd.
1 Skjelsaal og Kiste 2½ Al lang 20 Tm bred.......... 30 rd.
1 S>igtekasse 4 Al 21 Tm lang 1 Al 18 Tm bred 3½ Al
høi med Trumle og Silkefloor........................150 rd.
1 Grynsorterer med Jerntraa Saal 3 Al 14 Tm lang
3 Al høi 1 Al 9 Tm bred............................. 90 rd.
3 hængende Broværker og 1 staaende.................. 60 rd.
Krøieværk med Jernspil bestaaende af:
Svandsen 16 Al lang, 11 Tm i Diam.
2 Stiver a 18 Al, 7 Tm i Diam
2do 10 Al lang 6 Tm tyk.............................150 rd.
Vindfanget 34½ Al, 12 og 13 Tm i Diameter paa
Midten samt Seil....................................300 rd.
d. Svikstillingen med Gelænder 4½ Al bred 1 Al 9 Tm
høit Gelænder med Stiver og Kryds bestaaende af
Eeg og Fyr..........................................400 rd.
(en del enkeltheder udeladt) Ialt forsikr. sum.....7158 rdl.
Blandt andet bemærkes, at møllen er genopført på brandtomten.
Ret længe kunne Peder Christensen dog ikke glæde sig over sin nye vejrmølle, selv om
han fra l861 frit kunne male al slags korn på enhver ønsket måde. Mistanken slap han
aldrig for at mærke. Om det var årsagen til, at han forfaldt til drikkeri, eller om den
skavank var af ældre dato, det bliver vel aldrig opklaret, men i alt fald måtte
han i l862 møllen til Niels Pedersen fra Krumstrup. Ifølge overlevering skal en
ikke navngiven person på sit dødsleje over for præsten have bekendt, at det var
ham, der påsatte ilden på Egebjerg Mølle hin novembernat i det Herrens år l859.
Den nye ejer Niels Pedersen havde en søn, der siden blev en berømt højskoleforstander,
Grønvald Nielsen. Han fortæller i sine erindringer om sit møde med Peder
Christensen:"Den første, som hilste på os, da vi nåede op på Egebjerg Banker, var
møllens tidligere ejer. Han var ikke ædru og snakkede meget op om, hvorledes man havde
mistænkt ham for selv at have brændt sin første mølle. Peder Christensen kunne have
været en holden mand. Han havde ikke blot ejet den store Egebjerg Mølle og megen jord,
men dertil en del rede penge. Ad drikkeriets vej satte han det hele over styr og måtte
krybe ind i et par usselige stuer, ikke langt fra sit gamle hjem. Peder Christensen bad
mine forældre om lov til at blive gående her i sin gamle ejendom som daglejer, og det
ville de ikke nægte ham ".
Så tragisk slutter første kapitel af Egebjerg Mølles historie.
Af senere ejere kan nævnes:
Lars Johansen sælger møllen i
1871 til Rasmus Andersen
l902 hedder ejeren Anders Andersen, død l921 - derefter enken Anna Andersen,
l935 Rasmus Peder Andersen,
l983 Flemming Rasmussen.
Kildeanvisning:
Skøde- og panteprotokol for Lehns birk (realregistre)
Udskrifter af brandtaxationsprotokoller for Sunds-Gudme herred
Journaler fra Svendborg Amt l854-57.
Herudover har jeg øst af en del optegnelser fra Hans Nørgaard, gårdejer i Egebjerg.
Lidt mølleteknik:
Sigtekværn: = melkværn
Brækkekværn= grynkværn
Skalkværn= grubbekværn; at grubbe= afskalle, evt. knuse, f.eks. til grove og runde gryn,
"bankebyg", "perlekorn".
Saal= sold
Lodderi= hejseværk
Krøje= drejes efter vinden; sker det ved håndkraft, bruges svansen, en stang, der kan
nås fra jorden eller fra
Svikstillingen =udvendig "balkon" rundt om møllen
Broværk= indvendig gangbro eller "balkon" med
rækværk. |
