|
"Det haver sig tildraget på ryttergodset d. 1. december 1708, at rytterbonden
Peder Hansen af ..... Dongshøjrup på vejen fra Svendborg, da han ville køre hjem,
ynkeligen ermordet og ihjelslagen af en landsoldat, navnlig Anders Buck, og en rytterbonde
Laurids Ib af Kirkeby".
I årene omkring 1675 havde Peder Hansen overtaget en gård i Dongshøjrup, hvor han
indtil hin skæbnesvangre dag, sammen med sin hustru Maren Hansdatter, havde ført en
fredelig tilværelse.
Lidet anende hvad der var i vente drog Peder Hansen, som han tit og ofte gjorde det,
hin decemberdag afsted fra Dongshøjrup til Svendborg for at handle. I Svendborg traf han
sammen med en anden rytterbonde fra sognet, Laurs Laursen Ib, Kirkeby og landsoldaten
Anders Buck. De tre har nok kigget lidt dybt i glassene for som dagen skred frem, blev de
ret så højrøstede. Omsider besindede Peder Hansen sig dog til at finde sine heste og
vogn for at køre hjem. Og da de to andre skulle samme vej fik de kørelejlighed med til
Kirkeby.
Men på hjemvejen udviklede der sig et voldsomt skænderi, og pludselig gik Anders Buck
amok og slog løs på Peder Hansen med en vognkæp.
På et tidspunkt blandede Laurs Ib sig i opgøret, og det blev skæbnesvangert for alle
parter. Peder Hansen blev overdænget med så mange slag, "at både Laurs Ibs og
Anders Bucks kæppe var slagen istykker" - de bagerste vognkæppe var aftagne og den
ene oversmurt med offerets blod.
Efter udåden efterlod Laurs Ib og Anders Buck den hårdt sårede eller allerede døde
Peder Hansen på landevejen. Nu var gode råd imidlertid dyre for de to voldsmænd -
Anders Buck "lånte" en af Laurs Ibs heste og forlod i største hast egnen. Hvad
der siden blev af ham vides ikke. - Men tilbage stod nu Laurs Ib og spekulerede på,
hvorledes han skulle klare frisag.
Peder Hansen blev små fjorten dage efter ugerningen stedt til hvile på Kirkeby
kirkegård. Han var da fyldt 66 år. Tilbage i gården sad nu hans enke Maren Hansdatter
og endel hjemmeværende børn. Næste efterår indledte hun nyt ægteskab med dragon
Jørgen Rasmussen, der havde antaget gården i fæste for 6 rigsdaler, et ringe beløb,
men sikkert meget passende i betragtning af "gårdens slette tilstand".
Sideløbende med var retten sat og Laurs Ib som ventet fremstillet og sigtet for
meddelagtighed i mordet på Peder Hansen. Herredsfogedens dom faldt den 14. marts 1709 og
af denne fremgår, at Anders Buck blev anset som den hovedansvarlige for ugerningen,
hvorfor herredsfogeden dømte ham til "at miste livet og stejles, når han kunne
antræffes". Laurs Ib derimod slap i første omgang med at skulle betale en vis bod.
Skæbnen indhentede dog også Laurs Ib, for Fynbo Landsting omstødte herredsfoged Chr.
Jørgensens dom. De 2 landsdommere lagde bl.a. til grund, at Peder Hansen var så ilde
tilredt, "at en alene kunne ikke have således mishandlet den døde". Desuden
lagde de vægt på, at Laurs Ib havde hjulpet Anders Buck til at undvige ved at låne ham
en hest. På den baggrund fandt landsdommerne, at "Laurs Ib bør for sin adfærd udi
denne morderske handel foruden de udi herredstingsdommen tilkendte bøder, efter den
alligerede lovs artikel at indsættes udi arbejde på Bremerholm hans livs tid..."
samt betale sin del af sagens omkostninger.
På Bremerholm, det kgl skibsværft i København, anlagt under Chr. II var forholdene
særdeles barske,fangerne var lænket sammen to og to. Her til skulle Laurs Ib nu
overføres for at afsone sin straf. På turen blev han midlertidigt anbragt i
hovedvagten på Nyborg fæstning, indtil der bød sig en skibslejlighed.
Laurs Ib blev endvidere fradømt sin fæstegård i Kirkeby, som iøvrigt var stærkt
forfalden. Så den nye fæster Jens Jørgensen blev pålagt forsvarligt at genopbygge
gården, øge besætningen og skaffe det tilstrækkelige sædekorn. |