|
Herregaarden Nielstrup ligger næsten en fierding Miil
Osten for Ollerup i en smuk Dal; omgiven med Skov, aaben Mark,
saavel af Ager, som Eng, og en færsk søe Nielstrup
søe kaldet. Den er en meget gammel Adelig Gaard, ja
holdes for en af de ældste i Fyen. Bircerodius in Histr.
natur. qvatuor Costarum bubularum pag: 31 meener, at der har
v æret et Nonne Kloster, og at een Been Raad, for nogle
Aar siden blev funden i en Brandmuur ved Haugen, da den blev
nedbrudt, har været af en Nonne, som for nogen Misgiernings
Skyld levende er bleven indmuuret, ligesom han og holder for
at en grøn glasseret Steen, som sad forhen lidet afsides
fra Porten høit oppe i Muuren; men nu findes paa Hvidkilde,
skal forestille denne Nonnes Poenitentze. Men endskiønt
denne hans Meening kunde synes saa meget meere rimelig, som
det er bekiendt, at der indtil sidst i forrige Aarhundrede
kom undertiiden nogle Munke, der med stor Andagt betragtede
den grønne Steen, som sad inden Porten indmuuret; hvilket
synes at vidne om et Slags Høiagtelse paa de Tider
endnu hos Papisterne for Stedet, og især for den indemuurede
Steen, som forestiller et Menneske liggende paa Knæ,
hvorover en Engel holder en Krone, mueligt det skal være
en Martyr Krone, som den forestilte Person er bleven af Papisterne
anseet for at have erholdet, saa kan dog, alt dette uagtet,
denne Meening ikke antages for noksom grundet; siden der findes
Eiere til Nielstrup henimod 200 Aar for Reformationen:/ thi
som Ejere findes 1/ Biørn Olufsøn, han nævnes
udtrykkelig at have eiet Nielstrup i Fyen i Aaret 1343, da
han har givet 2 Bøndergaarde i Millinge Bye til Svanning
Kirke, at der skulle giøres Bøn for ham og hans
af Prædikestoelen. Hans Frue var Susanne Munck, Herr
Palle Munckes og Frue Frilles Datter; disse Muncker førte
en guul Bielke i rødt Feldt. Han havde en Søn
Jacob Biørnsen, som kaldte sig og Jachim Biørnsen,
hvis Sønner heder Jep og Anders Jachim = Sønner
i et Skifte = Brev af Aar 1449; thi paa de Tider blev Jacob
og Joachim eller Jachim brugte i Flæng: vid Grams Anmærkninger
til Gableri Vers i det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter
Tom. 4. pag. 264. Om nogle af disse har boet paa Nielstrup
vides ikke; thi man finder ingen Eiere nævnet førend.
2/ Poul Laxmand den rige kaldet, en Søn af Peder Laxmand
og Elsebe Margrete Brahe, Han eiede 5 Herregaard og deriblandt
Nielstrup i Fyen, som Hvitfeld udtrykkelig nævner iblandt
hans øvrige meget Gods pag: 1042. Han var Rigets Hofmester
og blev myrdet Aar 1502 paa Høibroe af Biærn
Andersen og Ebbe Strangesen, som efter at have stukket ham
i Brystet med en Dolk, kastede ham ud over Broen i Stranden
med de Ord: Du heder Laxmand, løb nu udi Vandet som
din Art er. Han var 3de Gange gift
med 1/ Maren Brock, Jens Brokis Datter, som førte en
blaa Pyramide i Vaabenet. 2/ Jnger Munck, Hun var Holger Munckis
og Jnger Flemmings Datter. Disse Muncker førte 3 roser
i deres Vaaben. 3/ Kirsten Banner, Erich Banners og Karen
Giøes Datter, som efter Poul Laxmands død giftede
sig med Gierd Nielsen Dreefeldt. Om Nielstrup efter hans Død,
da hans Gods blev confiskeret, blev givet hans Enke tilbage,
kan ej sluttes af Hvitfeldt med Vished, thi han nævner
alleene Sandholt, som hendes Gods,
hvilket hun fik tilbage igien, og ikke kunde være forbrudt;
af Hvitfeldts Bispers Krønike synes det øvrige
af hans Gods, og altsaa Nielstrup med at være til Kongen
forfalden. Vel findes saavel i Atl: Dan. som i et Haandskrift
og fleere Steder Johan Oxe som Ejere af Nielstrup, hvilken,
da han forsvarede den mod Svendborgerne, som havde beleiret
den i Grev Christoffers Feide, fik sit Laar slaaet itu af
en liden Canon, som sprang, da han affyrede den, hvoraf hand
d øde 1534. Men uagtet Historien fortæ lles endnu
her i Egnen, som virkelig der skeet, og der ere adskillige
Omst ændigheder, der kunde giøre den heel troelig;
thi ikke alleene var der paa den gamle Bygning Skydehuller,
og er bleven funden nogle gamle Jern Canoner paa Gaarden for
endeel Aar siden/:/ ski øndt ingen Tegn eller Spor
findes til, at der skulle have været Volde eller Muure
deromkring, som Bircherod meener, der kalder Nielstrup Castellum
regium muris et forsis circumdatum og udtrykkelig melder,
at det holdt Beleiringen ud i Christian 3dies
Tid, da det af Svendborgerne var belagt, som holdt Christiani
2de Partie, vid Bircherod L.C. Hist. Natural. men endog ligger
Nielstrup ikke langt fra Veien imellem Svendborg og Nacheb
ølle, hvor disse Svendborgere og giorde et Tog til
og tog Eiler Bille fangen (Hvitfeldt pag. 1428) men alt dette
uagtet, er det dog meere rimeligt, at det Nielstrup som Joh.
Oxe forsvarede, hvormed han fik sit Bane =Saar, bør
forstaaes som Nielstrup i Lolland, hvilket ikke alleene Sammenhængen
i Hvitfeldt stadfæster pag. 1423;
thi det var af Almuen i Smaaelandene Joh. Oxe var beleiret,
der og indtoge Aaleholm og Nykiøbing Slotte, og altsaa
tales der just om, Lollandske og Falsterske Steder, hvorimod
intet meldes om Nielstrup i Fyen pag. 1428, hvor hand just
handler om Fyen: men endog har Nielstrup i Lolland læng
været i de Oxers Familie, og Porthuuset der er bygt
af Joh. Oxes Sønne=Søn 1616; Hvorimod ingen
Spor findes til, at enten Johan Oxe eller Albert Oxe, som
og anføres, som Ejere af Nielstrup, har eiet dette
i Fyen:
tvertjmod just paa de Tider, da disse skulle have havt den,
har dens Eiere ufeilbarlig været:
3/ Johan Biørnsen, han kaldes paa Ligsteenen i Ollerup
Kirke, Ridder til Nielstrup; eiede og aastrup, hvor han døde
1534, men er begraven i Ollerup Kirke, hans Frue Giertrud
Pasberg, døde 1552 paa Nielstrup.
4/ Jver Lunge af de saa kaldede nye Lunger eller Dyre = Lunger,
en Søn af Ove Lunge og Anne Henrichs Datter Friis som
førte en Skak= Tavl i Vaabenet /: som ejede Tirsbek
i Jylland, hvor han døde 1587:/ fik Nielstrup med sin
Frue Maren Biørnsen, som døde 1561, en Datter
af Johan Biørnsen og Giertrud Pasberg.
Nota: Aarsagen hvorfor Jver Lunge, /: hvis Vaaben var 2 hvide
Bøffel=Horn i blaat Feldt, og 2 hvide Bøffel=Horn
over Hielmen:/ kaldes af de nye Lunger eller Dyre=Lunger,
er denne: Hans Farfader Vincentz Jversen Dyre til Tirsbek
havde til ægte Hr. Tyge Lunges Datter, da nu de gl.
Lungers Mandslinie var udgaaen med bemelte Tyge Lunge, tog
han Navnet op, og lod sig og sine B ørn kalde Lunger,
hvilket skeede i Christiernii 1mi Tid. Siden blev disse nye
Lungers Sl ægt af denne Dyre forplantet, indtil i Kong
Christian 4des Tid, da denne ogsaa udgik paa Mandslinien,
ved det at Ove Lunge, som var en Søn af Hr. Jørgen
Lunge til Odden, Ridder, Danmarks Riges Marsk og Raad og Frue
Sophie Brahe til Birchelse, i sine unge Aar døde i
Jtalien, vid. Grams Anmærkninger til Gableri Vers i
det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter Tom. 4. pag. 259,
hvor han handler om Vincentz Vincentzsøn Lunge, som
har været Professor ved Kiøbenhavns Universitet
1521 og var Doctor juris utriusque. Efter Jver Lunge beholdt
hans Datter
5/ Sophie Lunge, Nielstrup, hun blev gift med Ditløv
von Qvalen, hvis første Frue var Riborg Walkendorff;
om de har efterladt sig Børn eller naar de ere døde,
vides ikke.
Aar 1606 har de givet AlterTavlen og Prædikestolen i
Ollerup Kirke og altsaa dengang v æret i Live. Men uden
Tvivl havde hendes Søster Giertrud Lunge, gift med
Eiler Bryske til Dalund, Part i Gaarden; thi ikke alleene
i den Proces, som Hr. Niels Knudsen har f ørt 1589
om Præstegaardens berøvede halve Avling sees,
at han har havt til Contra-Parter saa vel Eiler Bryske til
Dallund, som Sophie Lunge paa Nielstrup, men endog ved en
Deelings Forretning over Ollerup Koehauge, 1604 har begge
baade D.v. Qvalen og Eiler Bryske havt deres Fuldmægtige
nærværende. Det er altsaa urigtigt, naar det heder
i Atl. Dan., at efter Albert Oxes og Frue Sidsel Urnes Død
har Nielstrup tilhørt adskillige Familier, hvis Følge
ikke kand udgiøres, saasom de gamle og nye Lunger,
Barnekower og von Qvalener, og at den omsider ved Arv er tilfalden
de Biller, Troller og Krager, som har deelet Gaard og Gods
imellem sig, saa den tabte sin Hovedgaards Ret og Friehed,
dette, som er taget af det foromrørte Mnscpt: uden
Tvivl først
forfattet af Bircherod, kan ikke bestaae med de Monumenter,
som findes i Kirken, thi at Albert Oxe aldrig nogen Tid har
ejet Nielstrup i Fyen, er forhen errindret, og fra Joh. Biørnsen
haves Vished om de forommeldte Ejere lige til Sophie Lunge,
men hvor dernæst efter hende eller v. Qvalen har faaet
Gaarden eller hendes Part i Besiddelse, kan ikke med Vished,
siges, men
6/ Eiler Høg med Frue Else Krabbe, Tage Krabbe til
Jordberg, og Sophie Friis af Krastrup /: af Frisserne med
en Skak=Tavle i Vaabenet:/ deres Datter har vist eiet den
1652. Mueligt Eiler H øg til Dalund, hvis Moder har
været en Bryske, som kan sees af Vaabenet paa Stolene
i Ollerup Kirke, har v æret en Datter-Søn af
Eiler Bryske og Giertrud Lunge til Dalund, dog er dette sidste
en Gisning, som af Mangel paa Oplysning ei kan udgives med
Vished, men, at disse virkelig har ejet Gaarden, er ei at
tvivle paa, siden ikke alleene deres Vaabener findes, som
sagt, paa Stolene, som h øre til Nielstrup, med Aarstall
1652; men endog paa en Plade i Begravelsen over Frue Else
Krabbe siges udtrykkelig, at Frue Else Krabbe, Eiler Høgs
til Dalund, døde paa sin Gaard Nielstrup i Fyen 1655.
Paa Dekkelet over Prædikestoelen staar: at Jost Høg
til Biørnholm har ladet denne Præ dikestoel i
Ollerup Kirke staffere 1617 paa Kirkens Bekostning, man skulle
snart deraf slutte, at Just Høg har havt Part i Nielstrup,
men da intet findes nogensteds derom, synes det meere rimeligt,
at han kan have v æret en Formynder paa de Tider for
Eiler Høg, og paa hans Vegne ladet dette giøre.
Men dette synes troeligt nok,a t Gaard og Gods er ved Arv
bleven delt imellem fleere Ejere, som igien har saaleedes
kundet afh ænde deres Part til andre, at Gaarden paa
nogen Tider bleven ufrie, thi naar man kan forlade sig paa
en Gravskrift over Frue Anne Cathrine Nissen von Hobens Frue,
som findes paa Pladen paa hendes Kiste, skulle det synes at
hendes Fader
7/ Niels Lauridsen Borgemester i Svendborg og Hustrue Cathrine
Nissen har eiet nogen Part af Gaarden i Febr. 1655, da deres
Datter er fød, thi det heder paa bemeldte Plade, at
hun er fød paa Nielstrup den 22 february 1655; men
paa Frue Else Krabbes Plade heder det, at hun nemlig Frue
Else Krabbe er død paa sin Gaard Nielstrup i Fyen den
26 Novbr 1655.
8/ Anne Cathrine Nissen fik Gaarden efter sine Forældre,
dog incomplet. Hun blev gift med Hr. J ørgen Ernst
von Hoben og døde 1713 uden Livs Arvinger. Hun efterlod
Gaarden til
9/ Hr. Jørgen Ernst von Hoben, som kiøbte eendeel
Gods til Gaarden for at completere den. Han giftede sig siden
med.
10/ Frue Edel Margrete Løvenhielm, en Datter af General
Major Hans Løvenhielm og Frue Ide Sophie Gersdorff,
som Livs Arvinger efter Hr. von Hobens Død 1749 beholdt
Gaarden og ved Giftermaal tilbragte
11/ Hr. Johan Lehn til Hvidkilde og Lindskov, Gaarden Nielstrup
med tilhørende Gods. Han bygte heele Ladegaarden op
fra Grunden af Brandmuur, saa den nu findes i skiøn
Stand; hvorimod det meeste af Borgegaarden er nedbrudt, og
alleene er nogle afbrudte stykker Muure deraf tilbage. Efter
hans D ød 1760 blev hans Brodersøn,
12/ Hr. Kammerherre Poul Abraham Lehn med Frue Erica Christina
von Cicignon, en Datter af Oberst Lieutenant Joh. Frid. von
Cicignon til Nachebølle og Frue Erica Christina Holck,
og nu var Ejere af Nielstrup.
Sagn fra Nielstrup, Ollerup sogn
Fra Just Mathias Thiele. Danmarks Folkesagn, bd. I.
Svendborg Kors
Pa herregaarden Nielstrup pa Fyn boede der engang en fornem
og meget gudfrygtig jomfru. Engang da hun var ude at spadsere
en tur med sine piger, blev de i nærheden af Svendborg,
som kun ligger en kvart mil fra garden, overfaldet af en flok
unge mennesker, som øvede vold mod jomfruen, dræbte
hende og gravede hendes lig ned i jorden. Men kort tid efter
saa man en klar lue brænde pa det sted, hvor hun var
gravet ned, og derfor blev der senere rejst et træ kors
pa stedet til minde om hende. Den myrdede jomfrus slægtninge
forlangte jo sagen undersøgt, men da det opklaredes,
at voldsmændene var af fornem byrd, blev den dysset
ned, og hele byen maatte patage sig at udrede sonepengene
og afstaa St. Jørgensgard, Kogtved, Lunden og Højebøge
til hendes arvinger. Det blev ogsa vedtaget, at naar korset
engang faldt fra hinanden, skulle alle disse ejendomme tilfalde
den af parterne, der først fik rejst et nyt kors. Derfor
opbevarede man altid et færdigt trækors, savel
pa garden Hvidkilde som i Svendborg.
Nielstrup I Sunds herred ved Ollerup pa Fyn ligger herregarden
Nielstrup. Denne gaard skal i gamle dage have været
et kloster, og man har i dens mure ofte fundet menneskeknogler.
I muren i baggarden til højre skal der være indmuret
en grøn sten, hvorpa der er et helgenbillede, og før
i tiden, efter papisteriets afskaffelse, valfartede munke
til denne sten hvert andet eller tredie ar for at holde andagt
ved den, hvorefter de ufortøvet vandrede bort igen
uden at trænge sig pa eller at ville nyde nogen vederkvægelse.
Dette stod pa i mange ar. Til sidst kom en gammel graahærdet
mand derhen med en dreng ved handen og viste ham stenen og
forklarede ham, hvad den indgraverede munkeindskrift sagde,
hvorefter de gik deres vej igen. Siden da er munkene ikke
mere kommet pa valfart til garden.
D. Atl. III, 577. Prå steber.
1755: Magister Bredsdorff skriver herom i sin indberetning:
"Det menes at gaarden i de papistiske tider har været
et kloster. Det, der mest bestyrker mig i denne mening, er,
at der uden for porten ind til baggaarden, til højre
i muren, sidder en grøn sten, omkring en halv alen
høj og 5. tomme bred, og af facon nå sten som
en husgavl; sa vidt jeg kan se, er den af pottemagerler med
en tyk grøn glasering; midtpaa ligger der en skikkelse
paa knæmed oprakte hænder foran et træeller
nogle blomster. Ovenover svæver der en engel, der holder
en krone lige over figurens hoved. Bag figuren er der ligesom
et hus med dør i, og langs stenens øverste rand,
hvor den er indfattet i muren, er der nogle ornamenter i form
af blomster. Om denne sten skal forestille Frelserens bøn
i urtegaarden, eller om det er en papistisk helgen, der er
afbildet paa den, ved jeg ikke." I Bircherod, Hist. Natur
etc. (Hafni å 1723) fortælles det, at Nielstrup
tidligere skal have været et nonnekloster, at en nonne
skal være blevet indemuret der, og at der uden paa muren
er en afbildning af en jomfru, der knæler foran et alter.
Christian Johan Bredsdorffs
Topografiske Efterretninger om Sørup og St. Jørgens
Sogn 1808-1853
Korset ved Lunden. Pa vejen fra Kogtved til Svendborg findes
et trækors, som endnu vedligeholdes (indtil 1836).
Traditionen fortæller, at et fruentimmer skal pa det
sted være fundet myrdet, at der i den anledning var
opstaet en tvist imellem Kogtved og Svendborg om, hvilken
af disse tvende kommuner den grund tilhørte, pa hvilken
liget fandtes. Formodentlig matte byrden af begravelsen m.v.
maske og mandebod palægges den vedkommende kommune.
Traditionen fortæller, at tvisten blev ved denne lejlighed
afgjort, at bækken skulle være skiæ
llet imellem begge byers grund, og endelig at korset til minde
om denne sag er bleven opreist. Se Thieles Folkesagn. Dette
kors har længe været forfalden og er nu i
aret 1836 ganske bort-stialet. ..
Meddeler Erika Moelgren, 30 aar, boende og født i Sørup,
optegnet 1925 af Johs. Martin Jensen. Hos fru Petersens nabofolk,
et landarbejderhjem, tænker jeg, fik jeg en hel del
oplysninger, bade af manden, H. Henningsen godt 70 ar, der
stammer fra Sørup, fruen, Else Christine Henningsen
(70 ar, st. fra Strynø), datteren Erika Moelgren, 30
ar fra Sørup. Hendes mand var lige død, han
havde været paa Faksinge Sanatorium, Sydsjælland
og Kristian Jakobsen, ca. 50 ar, Sørup. Datteren fortalte
om en sten, der havde staaet ved hjørnet af Skovvej
og Høje Bøgevej ved Svendborg (paa Sørup-St.
Jørgens grund, n.f. Høje Bøge). Da folkene
pa Søgard lige uden for Svendborg flyttede stenen ned
til gaarden, blev der saadan en uro, at der ikke var til at
være. Til sidst maatte de flytte den tilbage igen, men
saa blev der ogsaa ro ( det samme hørte jeg i sommer
af en kone i Horse Skov, Bregninge sogn, Tasinge. Hun havde
i sine unge dage tjent pa Søgard. Kristian Jacobsen
tilføjede, at det vist var en sten med Kristian d.
V`s navnetræk for at betegne, hvor en kongelig vildtbane
gik. En lignende sten staar, sagde han, ved Heldagergard omtrent.
Ved Nielstrup er der en murrest, overvokset med Vedbend
"Efoi". Der skal i sin tid have været en
jomfru indemuret af sin fader? Dette sagn fortalte Erika Moelgren
og Kr. Jacobsen i fællesskab. Det egentlige Nielstrupsagn
kendte de ikke.
Folehaven i Ollerup sogn
Sagn fortalt af gaardejer Rasmus "Jeppe" Rasmussen,
Rødme, Stenstrup sogn, optegnet ca 1975 af Hans Nørgaard,
Egebjerg
Det blev fortalt, at Folehaven blev spillet op i kortspil.
Det var hende paa Nielstrup, der tabte. Men hun fik dog lov
til at tage den første afgrøde af jorden, inden
hun skulle afstaa den. Klog som hun var, sa plantede hun den
til med bøgeskov.
Meddeler Kristian Jacobsen, ca. 50 aar, boende i Sørup
og født sammesteds. Optegnet 1925 af Johs.
Martin Jensen.
Folehaven. Folehaven, der hører under Baroniet Lehn,
skal engang være spillet bort af en dame, der ejede
Hvidkilde eller Nielstrup. Hun udbad sig sa lang frist, at
hun kunne besa marken og tage afgrøden, førend
hun afstod den. Det fik hun lov til, og hun saaede da bog,
og der voksede skov op. Af denne senvoksende afgrøde
er der endnu sønden i Folehaven en halv snes træ
er tilbage, der ikke ma hugges om. Ved en julestorm for mange
ar siden blæste mange af træerne om. De tilbageværende
er som sagt
fredede - papirerne for den nævnte kontrakt om Folehaven
siges at ligge et steds paa et herredsæde.
I Hestehaven ved Hvidkilde er der en stor bøg, der
ikke maa hugges. Den har engang frelst et menneske fra en
gal tyr.
Mads Lidegaard: Danske træer
fra sagn og tro. 1996 Svendborg Amt.
1035-5. Paa en gammel festplads i skoven Folehaven nord for
Hvidkilde paa en højtliggende banke stod tidligere
en kreds af gamle bøge. Kun to er tilbage, metertykke
og 25-30 m høje, fyldt med indskæringer. Fra
stedet var der, før tilplantning ødelagde udsigten,
frit udsyn over landet. Paviser Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
1037 Ollerup sogn. Uden for herregarden Nielstrup stod to
linde, hvorunder lindormen gemte sig. Den ville bryde ud og
anstifte ulykker, hvis lindene blev fældet (DFS)
Lige foran hovedbygningen staar to metertykke linde, 25 m
høje. En endnu ældre og større staar alene,
lidt mod vest.
Hverken ejeren, eller de tidligere skovfogder kendte historien,
men fru Birthe Larsen, Humlebæk. Arkitekt Mindedals
datter og gift med K.E. Larsen, som er barnefødt i
Ollerup, kan huske, at man i hendes barndom fik de to linde
udpeget som ormetræerne.
|