Til den Høi-Kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring. 

Underdanigst Pro Memoria!
Ifølge den høie Commissions Indbydelse har min Sognepræst overdraget mig den Forretning at eftersøge de i Steenstrup og Lunde forhaanden værende Oldsager, hvilket jeg og har gjort, men maae beklage at Høsten kun var ringe, hvorfor jeg vilde rødme over at fremkomme med disse Ubetydeligheder, hvis jeg ikke troede, at selv det ringeste Mindesmærke fra Oldtiden kan i duelige Mænds Hænder vorde lærerigt og nyttigt. Alt hvad jeg her i Sognene har kunnet samle indskrænker sig til et Minde fra Hedenold, og nogle fra Catholicismens Tid. Da Tegninger bedst kunne overtyde fraværende om disse Sagers Værd eller Uværd, har jeg taget mig den Frihed her indlagt at sende nogle af mig selv tegnede Copier, som skjønt de i sig selv ere høist maadelige, hvis de bedømmes efter Kunstens Regler, jeg dog tør sige at være temmelige nøiagtige. For at holde en vis Orden, vil jeg i mine Beretninger gaa frem efter de af den høie Commission opgivne Poster.

1. I Kroghenlund Skov noget over 1/4 Miil her fra Byen er den saakaldet Kjempegrav med Gravkammer, som bestaaer af 5 Stene satte i Firkant. Ovenpaa ligger en Steen, der forhen var meget stor, men blev for 5 Aar siden af Uvidenhed og uden Villie kløvet for at tjene til Grundvold for Kroghenlunds Hovedbygning.

Denne Steen sees i dens kløvede Tilstand paa den 1ste Tegning litt. -a, og er næsten 4 Fod i Høiden, 7 Fod i Længden og noget over 2 Fod i breden, men var vel som heel dobbelt bred; et af det kløvede stykke ses under litt. -b. Gravkammerets Dybde er fem Fod, dets brede 3 Fod og Længde noget over 6 Fod. I benævnte Tegning No 1 sees Kjæmpegraven fra den sydlige Side og ...? I Tegning No 2 derimod fra Nordsiden. Adskillige store Sten ligger neden for Gravhøien, hvoraf Stenene har en Omkreds af henved 18 Fod. Imellem de store Stene a og b er et af Hr. Kammerjunker V. Krogh indrettet Fyrstæd.

2. Efter Sognepræsten Hr. Fogs Beretning skal for 12 à 15 Aar siden have været et par Bøsseskud sydøstlig fra Stenstrup et hedensk Alter bestaaende af 3 opreiste Stene, hvorpaa hvilede en stor Steen, og rundt omkring vare satte en heel Hob mindre Stene i Kreds.

3. Omtrent 20 Skridt fra dette Alter skal og have været et Tingstæd, i hvis Midte stod en meget stor Sten, og rundt om endeel andre, som vare mindre. Et par Stene ere endnu paa Tingstedet, og deriblandt en med indhugget Sæde og Rygstykker, som vel har været Dommerstolen, den er sunket temmelig dybt ned i Jorden. De andre Stene tillige med det hedenske Alter ere kløvede og forbrugte til Steengjærder. Ved min Ankomst hertil for 12 Aar siden var man næsten færdig hermed.

4. Intet

5. Intet. Dog er jeg villig til at randsage overalt i Sognene, om der skulle findes slige Runestene, men ere de, som hiint Dommersæde sunken dybt i Jorden, kan jeg vel ikke befatte mig dermed, uden vedkommende Eieres Tilladelse.

6. I Steenstrup Kirke er et gammelt Røgelseskar af Kobber, hvorpaa findes Runeskrift, men kun nogle faae Bogstaver, fordi det Sted, hvor de øvrige skulde staae, er af Tidens Tand fortæret, og man altsaa har været nødt til at beslaae det brøstfældige Sted med 2 Kobberplader. På 3die Tegning No 1 og 2 findes bemeldte Kar paa begge Sider afbildet.

Runerne staae deri tilbage for de øvrige paa Karret værende Figurer, at som disse ere endnu saa tydelige, som vare de nyelig indgravne, saa har man Møie med at kjende hine, da de ere  temmelig udslidte. Ogsaa findes der Runer, som i den ærede Commissions Indbydelse ei ere aftrykte, f.eks ? og x, hvilket sidste, saavidt jeg kan erindre i Saxo Grammaticus, udentvivl skal være et e. Nogle faae flere Runer ville sikkert komme tilsyne bagefter ? paa No 2, hvis man tog Pladen a bort. - Det hele røber ellers formedelst sin plumpe Form og Udgravning en høi Alderdom.

Af større Vigtighed er et Røgelseskar fra Lunde Kirke, hvorpaa findes en meget læselig Runeskrift, da Karret er heelt og tillige af en langt smukkere Form end ovennævnte. Omkring dets øverste Rand gaaer et Belte No 3, hvorpaa Runerne ere ristede, men dette Belte afbrydes paa 3 Steder af lige saamange Maner, hvori Lænkerne ere fastgjorte, og danner altsaa 3 Afdelinger a,b, c. Jeg har begyndt med Runen ? baade fordi den ingen Interpunction har foran sig, og fordi jeg troede at Runerne ? og ?, skjøndt hverpaa sin Side af Afdelingen b, burde høre til eet Ord, da ei heller nogen Interpunction findes derimellem. Forresten tør jeg indestaae for, at disse Runer er nøie afcopierede, men beklager ikke at kunne læse, mindre forstaae dem. Dog har jeg gaaet ud fra den Grundsætning, at Runer ligesom hebraisk Skrift, skulle læses fra højre til venstre Side, men maaske er det urigtig.

Døbefadet i Steenstrup Kirke har paa Bunden en Medaillon No 4, som forestiller Mariæ Bebudelse, og snart skulde man troe at derved hentydes der paa hendes conceptia inquinota per aurem. Mærkværdigere ere Bogstaverne om Randen. De indeholder et Ord, gjentaget 5 Gange, men hvorvel det vistnok er Munkeskrift kan jeg dog ikke læse det. Et lignende Døbebækken har jeg seet i en af Svendborgs Kirker, og paa flere Steder. Det er altsaa ingen Siældenhed.

Den ene af Stenstrup Kirkeklokker har Inskriptionen No5 paa den øverste Rand. Den er paa sine Steder vanskelig at læse for Ordet foran Maria, hvilket jeg mener skal være Ihesus. Mi tæt efter md. veed jeg ei at forklare, med mindre det er den latinske Endestavelse af quingentesimo, da det halve o kunde ved Ælde være blevet udslettet. Imellem dette mi og Ihesus er et ledigt Rum paa hvilket intet synes at have staaet.
Efter min Formening lyder inskriptionen saaledes: anno domini millesimo quingentesimo, Ihesus, Maria, Her Niels Mazen Præst. Bagefter dette sidste Ord ud mod Kirkegaarden staae Vaabnene No 6 og 7. Det første har i Randen en meget fiin Skrift, hvilket jeg ligesaalidet, som Billederne i de 3 Circler No 8 kan kjende, da alt er meget forrustet. Det øverste Feldt paa No 7 har noget, der ligner et Oxehoved, og mere har staaet ved Siden, men er nu ukjendeligt. Midt paa Klokken indmod Taarnet findes Figurerne No 9 og 10 og paa den modsatte Side en Medaillon No 11, som viser, at Klokkestøberen enten var fra Nyborg eller dog et Medlem af det derpaa den Tid værende St. Knuds Gilde.

7. Intet.

8. I Lunde Kirke hænger paa Chorets nordlige Væg et gammelt Crusifix. Legemet er faldt ned, og sat op til Væggen paa Gulvet. Ellers er mærkeligt at ved Foden af Crusifixet endnu findes Spor at Vox, skjøndt meget lidet og næsten henmuldret. Ventelig har i de catholske Tider neden under været et Alter, hvis Voxlys kunne have berørt Crusifixet, eller selv paa dette af den fremmede Overtro have klinet Lys.
I denne Kirke er en nye Altertavle opsat 1778. Af den gamle ere ingen Levninger tilbage, uden 3 catholske Træebilleder, som ere sammenhængende. Det paa høire Haand har en Tornekrone, det paa venstre en kongelig Krone paa Hovedet. Midt imellem begge ligger et knælende Fruentimmer. Udtydningen er let.

Som Levninger af den catholske Cultur kan vel og ansees et par Stange, hvis Skikkelse No 12 udviser og som findes i Lunde Kirkes Chor. Der har aldrig i denne Kirke hængt Faune, hvis Stange disse kunde være. Jeg holder dem altsaa for catholske efterladenskaber, maaske brugte til Processioner. Paa den anden Ende af begge Stangene er Spor til en Knap af samme Længde som Knappen a.
Videre har jeg for denne Gang ikke at mælde, undtagen at i Jorden ved det under 2den Post anførte  hedenske Alter skal ved Gravning være fundet nogle sorte Leerurner fuldt af Aske, samt en Messingnaal af Størrelse som en Tobaksrydder, men hvor disse Sager nu ere, vides ikke, dog er det rimeligt, at de bleve bragte til Løjtved,, hvor Hr. Kammerjunker v. Krogh da boede.
I Kjempegravens Steenkiste skal endnu ikke være gravet. Ved Langeskov under Hundstrup Sogn skal for nogle Aar siden være opgravet af en Høi nogle Leerurner og et stort Sværd, som Hr. V. Krogh ogsaa ventelig har.

Steenstrup Præstegaard d. 20de Juli 1808.
     Underdanigst N. Olivarius
    Personel Capellan for Steenstrup og Lunde Meenigheder
 

Høistærede Hr. Pofessor!

Med Skibsleilighed har jeg sendt Røgelseskarrene og Mynterne til Kjøbenhavn. Naar de dertil ankomme, har Hr. Student Axel Fog der opholder sig hos Hr. Kammerraad og Toldinspectør Muus paa Hjørnet Amaliegaden og Toldbodveien lovet mig at tage dem i Forvaring, hvor altsaa Hr. Professoren kan behage at lade dem afhente. Da Farten imellem Svendborg og Kjøbenhavn hidtil har været temmelig sikker tog jeg ikke i Betænkning at sende Oldsagerne med denne Leilighed. Fragten koster Commissionen intet. Jeg vil anbefale mig til Hr. Professorens Tjeneste.

Steenstrup Præsteaard d. 8 Novbr 1809   Ærbødigst
       N. Olivarius