|
Skyttegården, matr. nr. 1a, Rødme by, Stenstrup sogn
Ved Egebjergvejen i Rødme ligger en gammel slægtsgård,
Skyttegården.1.5. l980 var det akkurat 170 år siden, slægten
holdt sit indtog på gården, de første par som forpagtere,
siden l812 som ejere.
Men lad os begynde historien en oktoberdag i l798, da landvæsenskommissionen
var samlet på gården tillige med lodsejerne i Rødme,
Berg på Skjoldemose, von Krogh til Løjtved samt byens 2 selvejerbønder
Peder Høgh fra Skyttegården (hans svigersøn fik dog
skøde på ejendommen allerede i l797, men det er P.H., der
omtales i udskiftningsdokumenterne) og Hans Larsen Mose på Mosegård.Landvæsenskommissionen
var repræsenteret ved amtmand Schumacher, herredsfoged Bekker, birkedommer
Toftgaard samt landinspektør Høyer.Som den sidste af de gamle
bondelandsbyer i Stenstrup sogn skulle det århundredgamle jordfællesskab
i Rødme nu ophæves, og i den anledning var der indkaldt til
møde hos Peder Høgh tirsdag den 9. oktober l798, kl. 10 formiddag
for at drøfte gennemførelsen af den delingsplan, som landinspektør
Høyer havde ladet udarbejde som grundlag for udskiftningen.- Delingsplan
med tilhørende kort over byen blev lagt frem for de implicerede
parter, og at dømme efter papirerne voldte det ikke større
vanskeligheder at komme overens.
Forslaget var nu heller ikke særligt vidtgående, ved den
ideelle udskiftning fik hver gård et samlet jordtilliggende, hvortil
gården blev udflyttet. Det gav mange steder anledning til kævl
og ballade, ikke ret mange bønder brød sig nemlig om at skulle
flytte ud af landsbyen ud på den bare mark. - I Rødme slap
man for den diskussion, alle 7 gårde i byen blev liggende på
de gamle pladser, og hver gård fik sine jorder anvist 3 forskellige
steder i byen, en bylod, en udlod samt en englod.
I forbindelse med udskiftningen blev vejene forbedret, og som det antydes
på det gamle kort, så blev de gamle bugtede veje til byen gjort
snorlige samtidig med at de blev gjort betydeligt bredere. Gamle veje blev
sløjfet og nye anlagt.
Nordvest for Svinehaverne fik hver bymand 2 lodder i byens tørvemose.
Fordelingen skete efter lodtrækning.- Samtidig med blev der af hele
byen
indhegnet et fælles skovmål midt på Skyttegårdens
tildelte jordlod. Vejen til Fredskoven var egentlig bestemt til at skulle
følge skellet ind mod Egebjerg, men det blev aldrig gennemført,
da det viste sig at være mere praktisk at lade vejen følge
den laveste stigning op til skoven.
Skyttegårdens historie, som er emnet for denne beretning, kan
følges mange hundrede år tilbage, i 1700-tallet var den fæstegård
under Løjtved, men uvist hvornår blev den købt til
selveje af Peder Nielsen Høgh, der i l775 havde giftet sig
gården til. Hans formand Rasmus Ibsen havde en datter Anne Rasmusdatter,
som i l796 stod brud i Stenstrup kirke til Rasmus Pedersen, født
l763 på Rolfstedgård på Midtfyn. Købsprisen var
i l797 1500 rigsdaler og omfattede ud over selve gården et jordløst
hus beliggende vest for toften, beboet af væver Hans Christophersen
(Rødmevej 42).
Gårdens samlede areal andrager vel i dag ca. 96 tdr. land, alle
kom de så godt som til gården i Rasmus Pedersens tid. -Ved
udskiftningen i l798 fik han lodden syd for gården i "Stenland og
Svinehaven", 2 år senere i l800 erhvervede han yderligere ca. l8
tdr. land af Svinehaven fra Peder Hansens gård (Rødmevej 28).-
Til dette køb knyttede der sig den betingelse, at "sælgeren
tillades saalænge der er sten at faa i Svinehaven, da der at lade
afhente til eget brug paa belejlige tider, saa mange han behøver".
På Moserne fik Rasmus Pedersen 2 lodder, en englod i Slaamosen
og en anden lod nord for mod Stenstrup. I den sidste lod var der gærdselsskov.-
År l800 købte han et tilstødende engmål af Peder
Hansen "yderst ved Kroghenlunds Brunemose af 4 skp. 1 fkr. lands størrelse".
For jordkøbet i l800 måtte Rasmus Pedersen erlægge 700
rigsdaler.
Fra gammel tid hørte der endvidere en kirkejord til gården,
beliggende i Kirkeby sogn på godt 3 skp. hartkorn.-"et stykke jord
indhegnet på Kirkeby Mark" og "6 stykker jord" på Kirkeby Vænger.
Disse jorder afstod han Rasmus Pedersen i l805 til selvejer Niels Wincentz
i Kirkeby (tidligere Rødme) for 500 rigsdaler.
Gårdens hartkorn var herefter 5 tdr. 1 skp. 3 fkr. 1 1/3 alb.
- dette blev ved matrikuleringen i l844 ændret til 6tdr. 2½
alb. - i l891 blev "tømrens hus" skilt fra og gårdens hartkorn
blev herefter reduceret til det nuværende 5 tdr. 7 skpr. 3 fkr. 2
alb.
Lodden syd for gården op til Svinehaverne i sin helhed kaldet
Stenland inddelte Rasmus Pedersen i 6 løkker. Alle gårdens
marker har bevaret deres oprindelige navne helt til nutiden:
Stenlandsløkken
Buskeløkken , nu Langekrogen
Kohaveløkken
Vængeløkken, nu Ravnekrogen
Strittebjergløkken, nu Stribjerg
Toften.
Svinehaven eller som vi siger i dag Svinehaverne henlå ved udskiftningen
som overdrev til græsning for byens kreaturer.- Gregers Begtrup skrev
i l806 at "fra Slæbæk og Hvidkilde .. til forbi Faaborg strækker
sig et overdrev bestående af sten, lyng og bregner...", altså
ganske som vi den dag i dag genfinder den fredede del af Svinehaverne.
Lige fra Rasmus Pedersens dage og langt frem i tiden har der været
gjort ihærdige forsøg på at opdyrke dele af Svinehaverne.
I l801 oplyses det, at ca. 9 tdr. land er indhegnet til fredskov, den øvrige
del af Svinehaverne stilles det gårdens forpagter frit for "at pløje
så meget han vil, når han i forvejen lader stenene oprydde
og bortføre til det sted på Svinehaven, som.... bliver anvist,
da de siden skal bekostes opsat i stengærde". Vi får
indirekte herigennem at vide, hvornår gårdens mange velbevarede
stengærder er rejst. Opdyrkningen fortsattes i Jeppe Pedersen og
Rasmus Jeppesens tid, men tiden har vist, at slidet vel næppe var
særligt lønsomt, og de opdyrkede arealer er da osse tid efter
anden plantet til med skov. - Det sidst tilplantede stykke kaldtes Bovkrogen,
fordi hans bedstefar her i sin tid dyrkede boghvede til kreaturfoder.
På Moserne lod Rasmus Pedersen den vestlige del afvande, så
det kunne dyrkes med korn, det øvrige henlå fortsat som eng.
I begyndelsen af dette århundrede beskrev la Cour Skyttegården,
og heri oplyses det, at de 96 tdr. land fordelte sig med 65 tdr. ld. ager
. l5 skov, 15 overdrev og 1 til have og gårdsplads.
Skyttegårdens bygninger er for en stor dels vedkommende af en
re anselig alder. - Et værdifuldt hjælpemiddel til at klarlægge
gårdens bygningshistorie finder vi i de 3 bevarede porthamre, som
i l952 blev indsat i østlængens nordgavl. Der står at
læse årstallene l692,l792 og l841, sandsynligvis byggeårene
for de forskellige længer.
Den første egentlige beskrivelse af bygningerne, jeg kender er
fra l808, ifølge hvilken stuehuset som nu lå i syd, dengang
på 17 fag. Der hersker næppe nogen tvivl om, at porthamren
PNSH MHD ANNO l792 hidrører fra dette byggeri., d.v.s. at stuehuset
er opført i Peder Nielsen Høghs tid. Jeg mener at vide, at
porthamren oprindeligt var anbragt over indgangen til bryggerset. - Den
vestre længe var indrettet til nærmest stuehuset "6 fag bryggerhus
med bagerovn og skorsten", desuden var der 12 fag til hestestald, foderlo
og skorsten", desuden var der var der 12 fag til hestestald, foderlo og
karlekammer. - I nordlængen ligeledes på 18 fag var der først
2 fag port, så lo, lad og kohus.- Den østre længe bestod
kun af 13 fag, indrettet til vognport lo og lad. - Og endelig lå
der på den tid "et material hus" på gaden nord for gården
på 7 fag. Sidstnævnte bygning, der blev nedbrudt omkring l832
ses tydeligt på gamle det Rødmekort fra udskiftningen.- Af
disse længer må en eller flere på dette tidspunkt kunne
antages at være opført i l692, men det ligger desværre
uklart hvilken.
Bygningsmaterialerne var de gængse, egetømmer til husenes
underste del og fyrretømmer til det øvrige, væggene
var lerklinede, senere dog tildels erstattet af brændte sten. Tagene
var tækket med strå.
Den nuværende ladebygning i øst blev bygget i l841 af Jeppe
Pedersen. Bortset fra porthamren med årstallet l841 ses det klart
af brandtaxationsforretningen fra dette år.-Laden blev dels udvidet
fra 13 til 15 fag og dels gjort ca. en halv gang bredere fra 8 til 12 alen,
iøvrigt samme bredde som stuehuset, der ved samme lejlighed blev
ombygget. - Den nye østfløj var indrettet fra stuehuset til
4 fag lad , 3 fag lo, 4 fag lad, 2 fag port og 2 fag til fårehus.
De 17 fag i stuehuslængen var oprindeligt fordelt med 14 fag til
beboelse , mens de øvrige 3 fag mod øst var indrettet til
lad.-
Efter ombygningen i l841 henregnes der kun 14 fag til stuehuset,
indrettet fra øst med 4 fag storstue med fjellegulv, 3 fag mellemstue
og kammer, 3 fag dagligstue med indklædt seng og 2 kamre, stuerne
var forsynet med stengulve og endelig 3 fag forstue, kammer og køkken,
ligeledes når ses bort fra køkkenet med stengulv.
Desværre må jeg stoppe bygningsbeskrivelsen her, da jeg
ikke er i besiddelse af materiale, der kan kaste lys over nyere tiders
om- og tilbygninger.
Med virkning fra l802 og frem til Jeppe Pedersens køb af Skyttegården
i l812 var den bortforpagtet, først for en femårig periode
til naboen Niels Wincentz. Og i l807 oplever vi det besynderlige, at Rasmus
Pedersen på en og samme dag dels udsteder et fæstebrev til
Peder Andersen i Rødme og dels underskriver en købekontrakt
om gårdens salg til Peder Andersen Ladefoged på Hjortholm.-
Jeg kan ikke få det til at rime, så derfor springer jeg hen
til l8lo, det år da den trediveårige ladefoged på Skjoldemose
Jeppe Pedersen, (Barnefødt på Møllegården i Lunde),
den 28. april egenhændigt med behørig underskrift og laksegl
bekræfter indgåelsen af en seksårig forpagtningskontrakt
med Rasmus Pedersen.
Endnu ved folketællingen i l801 havde Rasmus Pedersen og dennes
familie fast ophold på Skyttegården. På gården
havde han da 3 karle og 2 piger til at hjælpe sig med arbejdet. Men
allerede i l798 havde han udvidet sit engagement andre steder, først
som forpagter på Hjortholm. De næstfølgende år
står han skrevet som forpagter af en række større
gårde, 1802-05 forpagter af Skovsbo, l803-07 forpagter af Christiansdal,
l807 hollænderiforpagter på Brobygård og endelig i l8l0
som forpagter af Gelskov, hvor han formentlig var bosiddende på det
tidspunkt, da Jeppe Pedersen overtog Skyttegården. - I hvert fald
"overlades gårdens bygninger til frit brug og beboelse" for Jeppe
Pedersen og hans 2 år ældre ægtefælle Anna Rasmusdatter.-
Hun var datter af Rasmus Jeppesen på Rødmegård, og brylluppet
blev holdt kun godt 14 dage før, de flyttede ind i deres kommende
hjem.
Jeppe Pedersens forpagtningskontrakt løb fra 1.5. l8l0 til 1.5.
l8l6. På Skyttegården opbevares så vidt vides ikke længere
den gamle kontrakt, til gengæld er det lykkedes mig at finde Rasmus
Pedersens eksemplar på Landsarkivet i Odense. - Det vil være
for vidtløftigt at gennemgå kontrakten i enkeltheder, men
i sin helhed giver den et ganske godt indtryk af datidens landbrug.
Som allerede antydet var de dyrkbare jorder inddelt i 6 marksdrift,
som ifølge Gregers Begtrup var yderst almindelig på den tid.3
marker var i drift og 3 i hvile. Sædskiftet kunne se således
ud- først byg, så rug (ell. boghvede), dernæst havre
med udlæg, kløverslet og de 2 sidste år græs.
- Til sammenligning oplyser la Cour, at gårdens sædskifte omkring
år l900 var: "havre, benyttet brak, vintersæd, byg, roer, havre
og 2års græs".
Gårdens besætning først i l800-tallet omfattede i
l801 12 køer, 1 l807 er tallet faldet til 6, desuden 4 a 5 arbejdsbæster
og 8 får, hvortil så kommer høns, ænder o.
lign. - La Cour angiver besætningen til at omfatte ved århundredskiftet:"16
malkekøer foruden 16 stk ungkvæg og kalve, 2 tyre, 5 heste,
3 plage og føl samt 2 får". Desuden oplyses at der på
et år var produceret 12 fedesving og c. 140 månedsgrise.
Maskinparken var set med nutidens øjne ret så beskeden,
et par arbejdsvogne med "fjelle og høsthaver", en hjulplov
samt en danskharve. Hjulploven var i brug langt op i tiden inden den afløstes
af svingploven.På bånd har jeg en ret indgående beskrivelse
af ploven og dens brug på Skyttegården fra hjulploven og frem
til de nyere plove, som Lars Smed i Egebjerg leverede til gården.
Folkeholdet opgives i l807 til 1 karl, 1 dreng og 2 piger, hertil kommer
så byens husmænd, der i høsten og ved lign. lejligheder
var med i arbejdet på gården. F.eks. Jens Chr. Nikolajsen i
Egebjerg som ifølge Rasmus var fast daglejer på gården
i 28 år .
I Jeppe Pedersens dage måtte man påregne meget lave høstudbytter
vel ca. 4 a 5. - Da han overtog gården til maj l8l0 får vi
opgivet den samlede udsædsmængde på gården til
brug i dette år. 9 tdr. rug var sået om efteråret l809,
mens vårsæden omfattede 4 tdr. byg, 24 tdr. havre og 1 tdr.
boghvede. Ved såning af kløvergræs regnede man endvidere
10 pund pr. tdr. ld. - De lave udbyttet hænger selvfølgelig
sammen med, at gødskningen af markerne var omend ikke et ukendt
begreb, så dog af et yderst beskedent omfang. I forpagtningstiden
var Jeppe Pedersen forpligtet til såvidt den sparsomme staldgødning
kunne række at overgøde alle gårdens jorder en
gang, d.v.s. at hver mark højst fik tilført gødning
hvert sjette år. Men i takt med de bedre dyrkningsmetoder, der vandt
frem igennem hele 1800-tallet øgedes det årlige udbytte i
markerne.
Kornsalg var et ukendt begreb de første år for Jeppe Pedersen,
forpagtningskontraktens artikel 4 foreskrev simpelthen, at "hvad der på
bemeldte gårds jorder årlig avles, skal udfodres i gården...."
- en periode vel navnlig midt i århundredet var landbruget i overvejende
grad kornproducerende, indtil mejeribruget for alvor slog igennem i l880'erne.-
På Rødmegård etablerede Lars Clausen omkring l880 et
privat mejeri, hvortil bl.a. Skyttegården leverede mælk. -
l897 ansøgte Jeppe Rasmussen så om optagelse i Stenstrup-Lunde
andelsmejeri og mod erlæggelse af 200 kr. blev han fuldgyldig andelshaver
i mejeriet.
Jeppe Pedersen havde i l8l0 tegnet sig foreløbig for seks år
på gården, men da der var gået to år indtraf der
en begivenhed, som fik afgørende indflydelse på den videre
udvikling, da Rasmus Pedersen i l8l2 købte Biskopstorp i Skellerup
sogn på Østfyn. - Han ønskede nu at afhænde gården
i Rødme, og det fortælles, at Jeppe Pedersen i den anledning
søgte råd hos Berg på Skjoldemose om, hvorledes han
skulle forholde sig.Berg anbefalede ham varmt at købe gården
og føjede Rasmus Jeppe til, han bandte endda på at han skulle
gøre det. - Købsprisen blev fastsat til 10.000 rigsdaler
eller mere end en seksdobling af den pris Rasmus Pedersen i l797 havde
givet for gården. -Den aftalte forpagtningsafgift for de 6 år
var til sammenligning sat til ialt 1194 rigsdaler, eller l99 pr.
år.- Skødet blev endeligt underskrevet den 25. juli l8l2,
samtidig med at forpagtningskontrakten blev ophævet.
Fra den 25. juli l8l2 kan slægten altså regne sig som ejere
af gården. - I 34 år holdt Jeppe Pedersen og hans hustru endnu
ved gården til de ved skøde af 22. oktbr. l846 overdrog den
til deres ældste søn, Rasmus Jeppesen, født l8ll, og
selv gik på aftægt.
Rasmus blev opkaldt efter sin morbroder Rasmus Rasmussen, der i sin
tid havde overtaget Rødmegård efter faderen Rasmus Jeppesen.
Der foruden havde de fem børn:Ane Marie,f. l807, Peder, f. l8l4,
(opkaldt efter Jeppe Pedersens fader Peder Ibsen, Møllegården,
Lunde),Niels f. l8l6, Johanne Kirstine, f. l8l9 og endelig Karen, f. l821.
De to gamle kom op i årene, Jeppe døde i l86l, 81 år
gl., og Anna i l870, 92 år gl.
Rasmus Jeppesen var kommet i en moden alder inden han i l852 indgik
ægteskab med Maren Hansen, født l827 på Egebjergggård
i Kirkeby sogn sogn. -Hendes broder Rasmus Hansen, der siden Egebjergggård,
var gift med en datter af den navnkundige lefabrikant i Rødme, Lars
Madsen (Rødmevej 31). Den familie var stærkt engageret i egnens
grundtvigske bevægelse, og Maren brødre Rasmus Hansen og Niels
Hansen var i l863 med til at oprette Egebjerg Friskole;Peder Hansen giftede
sig til Langhøjs Mølle, hvor han oprettede friskole allerede
i l856 med Peder Olsen (Sibast) som lærer, mens endnu en broder
l860 grundlagde Brudager Kile friskole.
Det unge par på Skyttegården fik 4 drenge, Jeppe, f. l855,
der siden fik gården, Hans f. l857 ejer af "Tømrens hus",
Niels f. l859 og endelig Peder, f. l865.
Maren havde et svageligt helbred og derfor lod man som et af de første
steder på egnen det åbne ildsted erstatte af et komfur for
at aflaste hende i husholdningen.- Hun døde dog allerede i l879,
kun 51 år gl. - Rasmus hensad nu i adskillige år som enkemand
og drev gården ved hjælp af sine sønner. - Han afstod
først gården i firsårsalderen til sin yngste søn
Jeppe, som den 30. septbr. l891 erhvervede skøde på ejendommen.
Købesummen var 14000 kr., men gårdens reelle værdi blev
samtidig opgivet til 34.000 kr., 28.000 kr. for den fast ejendom og 6.000
for løsøret.
Rasmus Jeppesen gik nu på aftægt og fik overladt et par
værelser, et spisekammer i stuehuset samt et kammer i udhusene til
opbevaring af ildebrændsel. Af den bevarede aftægtskontrakt
fremgår det, at Jeppe årligt skulle betale ham kontant 400
kr., samt levere ham 5000 stk. tørv, l favn bøgebrænde,
forarbejdet til kakkelovnsbrænde, frisk hjemkørt og indsat
i brændehuset. - Desuden skulle han alt efter forholdene være
behjælpelig, bl.a. ved at køre for ham til kirke, til slægt
og venner eller sørge for hans opvartning i sygdomstilfælde.
Rasmus Jeppesen døde i l894 i en alder af 83.
Jeppe Rasmussen havde allerede 3 år inden han blev mand på
gården indgået ægteskab med Peder Bødkers
datter i Skovmarken, Karen f. l858.- Peder Rasmussen Bødker havde
i l842 giftet sig til Skovstensgård, og det blev en broder til Karen
ved navn Rasmus Pedersen, der i l883 førte gården videre.
På Skyttegården virkede Jeppe og Karen til sønnen
Peder Rasmussen i l924 fik skøde på ejendommen. Denne afløstes
i l960 af datteren Karen Birgit, der nu sammen med manden Hans Bay driver
gården.
|