|
Fra mekaniker Rasmussens værksted på Stationsvej,
en af pionererne.
En pioner beretter
Snedker og kommunekasserer Karl Frederik Jensen, Stenstrup
.....Jeg havde nu sat mig i hovedet at jeg vilde have min
egen forretning og giftes med min Marie, men det skulde nu
helst være paa Fyn, og jeg rejste saa hjem til Rynkeby,
jeg havde faaet opsparet saa meget at der nu indestod ettusind
Kr. paa sparekassebogen; ved at passere gennem Stenstrup naar
jeg besøgte svigerforældrene, havde jeg lagt
mærke til, at der var ingen snedkerforretning i selve
stationsbyen, og jeg fandt saa en murermester, som havde en
ledig byggegrund et passende sted i byen, og ved nytaarstid
1902 købte jeg den og akkorderede med mureren om at
bygge et lille hus med værksted i den ene ende, det
skulde koste 6000 kr, naar jeg selv leverede snedkerarbejdet,
min broder vilde gerne hjælpe mig med foretagendet,
og jeg maatte benytte hans værksted og desuden faa materialet
paa kredit, saa kunde jeg betale det naar det passede mig.Jeg
lavede mig saa en høvlebænk og andet værktøj,
som var nødvendigt til starten, og derefter lavede
jeg vinduer og døre til huset, som blev paabegyndt
tidlig om foraaret. Marie opsagde sin plads til 1. maj og
tog til sit hjem for at lave sine forberedelser til starten
af eget hjem ; hun havde ogsaa sparet lidt sammen, saa hun
kunde præstere hvad der skulde til af sengetøj
og andet udstyr. Saa kom tiden hvor jeg skulde opstille i
mit eget hjem, mens det stod paa fik jeg gratis ophold hos
min broder i Svendborg og tog hver dag til Stenstrup paa cyklen,
og snart var vi saavidt at vi kunde skønne hvornaar
vi kunne bebo huset og vi bestemte saa at holde bryllup den
13. Juli 1902. Det nødvendige inventar blev opsat i
køkkenet, men hvordan med møbleringen; jeg lavede
en dobbeltseng og jeg havde et godt klædeskab og Marie
havde baade skab og komode og dertil lavede jeg en spejlopsats,
det hele blev saa malet ens, og dermed var soveværelset
møbleret, til stuen fik jeg ogsaa lavet et bord og
anskaffet 6 svenske stole, hvoraf dog de 2 var nødvendige
i køkkenet, maling og tapetsering blev udsat til senere.
Der var begyndt at komme kunder, alt blev lavet paa bestilling
den gang, og nærmest i enkeltmøbler, et helt
møblement forekom sjældent. Men hvor skulde vi
holde bryllup, vi skulde vies i Hundstrup kirke, men svigerfar
erklærede at han kunde ikke gøre bryllupsgilde,
men vi skulde faa 50 Kr. hos ham .- det havde de to allerede
gifte døtre faaet- og der skulde ikke gøres
forskel, meget rigtigt ræsoneret. Vi havde jo husplads
selv og saa indbød vi de nærmeste af familien
til fest i det nye værksted, svigerfars nabo Per Knudsen
i Hørup Mølle kørte os til Hundstrup
i Charabanken, svigerfar og min broder Frands var med som
forlovere, Præsten var Pastor Øhlenschlæger
og Degnen Johansen, en rigtig gammel degnetype, forresten
broder til den kendte sønderjyde Gustav Johansen, og
vi havde saa en fornøjelig fest og god start i vort
nye hjem, dagen efter kom der saa sving i værktøjet,
saa gulvet flød med spaaner, men hvordan med finansiering
af foretagendet; jeg fik et kreditforeningslaan paa 2200 kr.
og saa hævede jeg godt 1000 kr. paa min sparekassebog,
min broder Frands laante mig 500 kr. og murermesteren vilde
aftage snedkerarbejdet for resten af sit tilgodehavende, hos
trælastfirmaet Krøjers Enke i Svendborg fik jeg
løfte om lang kredit paa træ og isenkram, der
var arbejdslyst og godt humør og dermed var der saa
basis for en sund forretning.Min gamle moder var ogsaa med
til bryllup, hun var betænkelig for hvordan jeg skulde
klare mig paa værkstedet naar jeg ikke havde storebror
til at give raad og vejledning.
Det varede dog ikke længe inden jeg havde saa meget
at bestille, at jeg maatte have en Svend til hjælp,
saa maatte der jo anskaffes mere værktøj og en
høvlebænk til, og der skulde opføres et
værelse paa loftet med seng, for svenden skulde have
kost og logi og syv kr. om ugen, min kone fik nu ogsaa mere
at tage vare paa , men det var hun glad for, men eftersom
tiden skred frem meldte der sig en endnu større opgave
for hende, nemlig den og lykkeligste begivenhed i en kvindes
tilværelse naar den førstefødte melder
sin ankomst, og den 28. maj 1903 kom der en lille dreng, som
ca. 3 uger efter blev døbt i Stenstrup kirke, han fik
navnet Ejner og baade moders og faders efternavne Bøtter
Jensen. I løbet af et par aar var baade værksted
og lagerplads for smaat og vi byggede saa en værkstedsbygning
og foran drede lejligheden saa af det første værksted
blev kun et rum, som blev anvendt til ligkistemagasin tilbage,
saa nu kunde vi have færdige ligkister staaende, hidtil
var det en vidtløftig historie, naar der var død
et menneske, sa fik vi bestilt en kiste, som helst skulde
leveres næste dag, saa maatte vi arbejde hele natten
og maling var der ikke tid til, men alle kister var den gang
behandlet med sort limfarve og "sandstrøet",
hele dette arbejde kunde gøres færdig og tørre
paa faa timer, kisten blev saa pyntet med "Zirater"
enten sortlakerede eller sølvbronserede , prisen var
30-35 kr.
I det nye værksted var der god plads til 4 høvlebænke
og den første lærling blev antaget, der var altid
nok at gøre til os alle fire, men jeg savnede snart
maskinkraften og ved nogle medborgeres hjælp fik vi
tegnet saa mange interesserede at vi fik bygget et el-værk
og ved juletid 1910 fik vi strøm paa ledningerne, jeg
fik anskaffet de nødvendige maskiner, og nu kom der
bedre fart i foretagendet, der blev bygget meget i Stenstrup
i disse aar, og vi lavede snedkerarbejdet til det meste, ganske
vist til smaa priser, i mange tilfælde var der licitation
og konkurrencen var haard. Elektriciteten blev de første
3-4 aar ikke ført saa langt ud som til Hundtofte, hvor
snedkerfirmaet P.Olsen Sibast var bleven startet, men savnede
maskinerne, saa maatte jeg lave alt maskinarbejdet dertil
ogsaa, det var udelukkende møbelarbejde.
Den 29. juni 1912 indtraf igen en stor begivenhed hos os,
der kom igen en lille dreng og glædede os med sin nærværelse,
han blev døbt i Stenstrup kirke af Pastor Høyrup
og fik navnet Leo Bøtter Jensen saa nu blev der stillet
yderligere krav til Maries gode evner som moder og husmoder,
men hun beklagede sig ikke, men plejeede os med megen kærlighed
og omhu uden fremmed hjælp, hun havde jo stadig svende
og lærlingen paa kost.
Da den første verdenskrig i 1914 begyndte kom der nogle
vanskelige aar at drive forretning , der var stadig nok at
lave, men priserne paa maerialet steg saa voldsomt at det
nærmest var umuligt at kalkulere, saa den aftalte pris
blev for lav i mange tilfælde, saa det blev smaat med
fortjenesten, prisen paa træmaterialerne faldt dog forholdsvis
hurtigt igen efter krigens ophør, men isenkram kom
aldrig ned i det gamle prisleje..........
Om Stationsvejs huse og mennesker efter oplysninger af Aage
Køhler og Erna Lampe
Anm: Beskrivelsen er udarbejdet i 1980'erne og der er ikke
taget højde for evt. ændringer i husnr. o.a.
Aage Køhlers fader Jens Martin Køhler (1867-1929)
søn af bagermester i Gudbjerg, udlært som urmager
i Hesselager, bevilling som urmager i Gudbjerg 1897, etablerede
sig 1900 på "den nye stationsvej" i Stenstrup.
Han byggede 1904 "Klokkely" (Stationsvej 43) hvor
han drev barber- og urmagerforretning. Det var ret tæt
på jernbanen og her lå i forvejen et par håndværkerejendomme
og en købmandsforretning. (Anm: Stationsvej 45. Chr.
Larsen flyttede 6.12. 1876 sin høkerforretning fra
Lille Løjtved "til Stenstrup Jernbanestations
Nærhed".)
I 1908 lod Køhler så opføre Stationsvej
1, og 1913 Stationsvej 13.
Erna Lampes fader var bager August Lampe, der sammen med
en broder Frants var indvandret til Danmark fra Tyskland.
Frants gik på valsen, etablerede sig så som bager
i Bjerreby på Tåsinge. Han hentede lillebror August
til Danmark. Mens Frants Lampe etablerede sig i Ringe, så
bosatte August Lampe sig i Stenstrup.
Stationsvej 1, matr. nr. 1i
Ejendommen opført 1908 af urmager Jens Martin Køhler,
tidligere Stationsvej nr. 43 (s.d.)
Murermester på byggeriet var Jens Rasmussen.
I ejendommen drev Køhler urmagerforretning. Han begyndte
endvidere en virksomhed som ejendomsmægler.
1913 solgte J. Køhler ejendommen til manufakturhandler
H.P. Jacobsen. Køhler flyttede med familie til den
af ham opførte Stationsvej 13 (s.d.)
Til ejendommen var der en sidebygning med lejlighed. Her boede
de mennesker, som lejede den anden forretning i hovedbygningen.
Først var det sadelmager Carl Petersen, til han flyttede
til Stationsvej 14. Dernæst en trikotagehandler, bagefter
en urmager Sørensen. - På det tidspunkt nedlagde
Køhler sin urmagerforetning i den modsatte ende af
huset! - Efter urmager Sørensen kom urmager frk. Løvendahl.
Manufakturh. Jacobsen inddrog både forretning og lejlighed
til eget brug, da han købte ejendommen i 1913.
Stationsvej 2, matr. nr. 10g
(Anm: udstykningsapprobationer: 10g: træskomand Frands
Martin Skjerninge Knudsen 3.10. 1896, Johs. F. Hansen 27.4.
1911, Christian V. Larsen 23.5. 1912 sadelmager Einer Aagaard
1.8. 1918)
Ejendommen opført før 1900 af træskomand
Skerninge. Overtaget ca. 1904 af sadelmager Aagaard. Sønnen
Ejnar overtog den efter faderen og drev sadelmagervirksomhed
til ca 1924, da han gik fallit.
Ejendommen derefter overtaget af møbelhandler Erland
Larsen, som ca 1976 solgte til en møbelhandler, som
gik fallit. Derefter købt af Ole Sørensen -
"Oles Møbler".
Stationsvej 3, matr. nr. 1n
Ejendommen opført ca 1905-06 af murermester Chr. Bahl
til ham selv. Ejendommen sandsynligvis solgt til Kathinka
Møller, senere gift med købmand Johs. Petersen.
Stationsvej 4, matr. nr. 10h
(Anm: Udstykningsapprobationer: 10h sadelmager Johs. Theodor
Hansen 17.12. 1897 27.1. 1898, Chr. V. Larsen 23.5. 1912 detaillist
Peder Marius Jørgensen 17.4. 22.4. 1920)
Ejendommen opført 1892-93. Ejet af sadelmager J.T.
Hansen. Ca 1904 lavede han den om til købmandsforretning,
som han drev til ca 1911, hvor han solgte ejendommen til købmand
C.V. Larsen, der ca 1920 solgte den igen til købmand
P.M. Jørgensen. Sidst i 20'erne solgte Jørgensen
ejendommen til købmand K. Andersen.
Stationsvej 5, matr. nr. 1o
Ejendommen opført ca 1907. Bygherre var slagtermester
Niels Knudsen. Svigersønnen Martin Larsen drev forretningen
og svigerforældrene boede på kvisten.
Martin Larsen solgte forretningen til slagterm. Tørnkvist,
da han selv flyttede til Odense.
Stationsvej 6, matr. nr. 10ag
Grunden er udstykket fra Stationsvej 10 og ejendommen opført
i 1933 af murermester Martin Christensen til snedker Viggo
Petersen, søn af blikkenslager Valdemar Petersen, Stationsvej
26 (s.d.)
Viggo Petersens enke, Karen boede i mange år i ejendommen
og havde et skolebillede med bl.a. Aage Køhler på,
hængende i sin stue.
Stationsvej 7, matr. nr. 1p
Opført 1909-10 som udlejningsejendom. Bygherre var
slagtermester Rasmus Petersen.
Der har været barber- og modeforretning, adskilte, og
senere træskoforretning, pølsebar o.m.a.
Stationsvej 8, matr. nr. 10ah
Grunden er udstykket fra Stationsvej 10 og ejendommen opført
i 1933 af murermester Jens Rasmussen til Laurine Køhler,
urmager Jens Martin Køhlers enke.
Laurine Køhler boede her sammen med datteren Erna,
som var ugift damefrisør. Laurine døde i 1968
og Erna i 1972. Ejendommen blev solgt til fhv. forpagter Jørgensen
(forpagter af Ladefogedgården og Højgården).
- Fru Jørgensen døde ca 1978, og Jørgensen
kom derefter på alderdomshjem.
Stationsvej 9, matr. nr. 1q
Ejendommen opført ca 1910. Bygherre ukendt - en blind
mand.
Landpostbud Ludvig Hansen drev på et tidspunkt pensionat
her og solgte senere ejendommen til gdr. Hans Christiansen
og hustru.
Stationsvej 10, matr. nr. 10c
(Anm: udstykningsapprobation: 10c smed Carl Chr. Poulsen 17.12.
1892 12.1. 1893)
Ejendommen opført ca 1890, sandsynligvis til smed
Poulsen, som drev smedeforretning her. Efter hans død
boede datteren Anna Poulsen i ejendommen. Hun menes at have
solgt den til arbejdsmand Einar Ernst.
Stationsvej 6 og 8 er udstykket herfra.
Stationsvej 11, matr. nr. 1r
Ejendommen opført i 1911. Bygherre var bagermester
August Lampe, som flyttede hertil fra Stationsvej 35 (s.d.).
Lampe solgte ejendommen til bager Måck, som også
kom fra nr. 35, i ca 1933. Måck solgte senere til bagermester
Christiansen.
Erna Lampe forklarer: Opført ca 1911-12 af bagermester
August Lampe. Murermester var Chr. Bahl, tømrer var
Karl Snedkers far i Lunde, og maler var Ludolph. Huset stod
tomt ca et års tid, efter at det var færdigt,
da bageovnen skulle gennemtørre. Selve indflytningen
skete 1. maj 1913.
I de år Lampe var her havde man ikke fremmed medhjælp.
En søn var uddannet i bagerfaget, men han blev syg,
så ejendom med forretning blev ca 1933 solgt til bager
Måck. Medvirkende til salget var vistnok også
"de dårlige tider". Konkurrencen blandt bagerne
i Stenstrup var hård.
Familien Lampe flyttede herfra til Assensvej 185.
Stationsvej 12, matr. nr. 10d
(Anm: udstykningsapprobation: 10d gdr. Hans Hansen Plougs
enke Maren Kristine Ploug 10 og 16.11. 1893)
Ejendommen opført før 1900. Telefoncentral.
Stine Ploug og siden hendes datter, Marie Ploug var bestyrerinder
af centralen.
Stationsvej 13, matr. nr. 1t
Ejendommen opført i 1913. Bygmestre var murermester
Chr. Bahl og tømrermester Lars Pedersen og bygherren
var Jens Martin Køhler, som flyttede hertil fra Stationsvej
1 (s.d.)
Køhler fortsatte som ejendomsmægler 1913-25.
Fra 1925 -29 genoptog han urmageriet.
Efter Køhlers død i 1929 solgte fru Køhler
ejendommen til urmager Karl Hansen, tilflytter fra Vester
Skerninge. -
Stationsvej 14, matr. nr. 10e
(Anm: udstykningsapprobation: 10e hestehandler Peder Larsen
20.12. 1893 11.1. 1894, slagter Otto Larsen 31.12. 1899 25.4.
1900, Carl Jørgensen 24.4. 2.5. 1900, dyrlæge
Laub Nielsen 16.6. 3.7. 1902, Carl Chr. Bøje 13.12
19.12. 1907, sadelmager Carl Petersen 14.7. 16.7. 1908)
Ejendommen opført ca 1893 til brødrene Mads
og Peter Larsen, slagtere og handelsfolk. De solgte ejendommen
til hestehandler Rasmussen, senere ejer af Højrup kro.
Da Rasmussen flyttede til Højrup solgte eller lejede
han ejendommen til dyrlæge Laub Nielsen. Ca 1908 købte
sadelmager Petersen ejendommen og overdrog den senere til
sine sønner, Torkild og Hartvig, som drev sadelmager-
og møbelpolstreforretning her. Privat boede brødrene
på Vinkelvej i Stenstrup, og de lejede vistnok forældrenes
lejlighed i nr. 14 ud efter deres død. Torkild Petersen
og hustru blev omkring 1970 dræbt ved en færdselsulykke.
Stationsvej 15A, matr. nr. 1v
Ejendommen opført 1915. Bygherre var fedevarehandler
Jørgen ??. Han solgte ejendommen til enkefru Kirstine
Jensen (enke efter mejeribestyrer Jensen, Stenstrup-Lunde
Andelsmejeri) og barber Jacobsen (sogne- og amtsrådsmedlem).
På g.a. fru Jensens død og Jacobsens alderdom
blev ejendommen solgt til frisørmester Bentzen, som
senere solgte den til frisørmester Hans Møller.
Stationsvej 16A, matr. nr. 10q
(Anm: udstykningsapprobation: 10q Stenstrup-Lunde forbrugsforening
17.6. 1.8. 1901)
Ejendommen opført ca 1893 til enten Mads eller Peter
Larsen (Se Stationsvej 14)
Ca 1900 blev ejendommen solgt til slagtermester Rasmus Petersen,
som solgte den videre til slagtermester Hans Møller
ca 1910. Ved slagter Møllers død blev ejendommen
overtaget af Stenstrup brugsforening som nedrev huset.
Rasmus Petersen flyttede til Stationsvej 19 (s.d.)
Stationsvej 17B, matr. nr. 1x
Ejendommen opført ca 1916. Bygherre var dyrlæge
Laub Nielsen, tilflytter fra København, som først
boede på Stationsvej 14 (s.d.), hvorfra han flyttede
til Vinkelvej og derefter til Stationsvej 17B.
Efter Laub Nielsens død i 1930 solgte arvingerne ejendommen
til dyrlæge Thomsen. Fra ejendommen er udstykket Stationsvej
17A, 15C og 15B.
Stationsvej 19, matr. nr. 11
Ejendommen opført ca 1907-08. Bygherre var sognefoged
og slagtermester Rasmus Pedersens svigerfar, H.P. Knudsen.
Senere arvede Rasmus Pedersen ejendommen. Han flyttede hertil
fra Stationsvej 16 (s.d.) - Møbelhandler Aalykke solgte
til Stenstrup kommune. Førstelærer Thomsen boede
her i nogle år.
Stationsvej 20, matr. nr. 10v
Ejendommen opført i 1901 af ejeren, murermester Hans
Peter Hansen, som 1905-06 solgte den til manufakturhandler
Jens Jensen. Forretningen kom til at hedde Stenstrup Varehus,
og efter J. Jensens død drev hans enke Sigrid Jensen
forretningen videre til 1972-73. Hun solgte da ejendommen
til frisørmester Jensen og hans kone, som var fotograf.
Svendborg Sparekasse har haft ejendommen.
Stationsvej 21, matr. nr. 57af
Ejendommen opført ca 1931-32 af murermester Jens Rasmussen
til ham selv. Senere udlejningsejendom.
Stationsvej 22, matr. nr. 10r
(Anm: udstykningsapprobation: 10r tømrer Lars Jensen
17.6. 1.8. 1901 murer Hans Peter Hansen 9.12. 1902 8.1. 1903
Iver A. Foldager 14.9. 20.9. 1906)
Ejendommen opført 1901-02 af murermester Hans Peter
Hansen, som solgte huset til snedker Frederik Jensen. Han
drev forretning her til ca 1940, da han blev kommunekassere.
Hansen lejede da og solgte senere huset til sine to svende,
Hans Rasmussen og Skovmand, der senere flyttede til Tværvej.
Stationsvej 23, matr. nr. 57y
Ejendommen opført efter 1915 af murermester Jens Rasmussen
til ham selv. Skræddermester Jensen ejede ejendommen
i mange år, indtil han solgte den til Landbosparekassen.
Ifølge Erna Lampe har fhv teglværksarbejder Rasmus
Hansen og hustru, Anne også boet her.
Stationsvej 24, matr. nr. 10s
Ejendommen opført 1901-02 vistnok til landpost Aksel
Petersen. Snedker Hans Rasmussen boede i ejendommens sidebygning,
hvor han selv drev snedkerforretning og hans kone blomster-
og grøntforretning.
Snedkeren købte ejendommen, da posten flyttede til
Assensvej.
Stationsvej 25, matr. nr. 57x
Ejendommen opført ca 1909 som Stenstrup Elværk.
Bestyrer var Rasmus Rasmussen (Se Stationsvej 27 og 36)
Elværket nedlagt ved overgang til vekselstrøm.
(Anm: Stenstrup Elektricitetsværk blev oprettet 1910.
Første formand var gæstgiver Hansen, Stenstrup
kro. Af senere formænd kan bl.a. nævnes den mangeårige
formand, slagtermester Martin Larsen og gårdejer Anders
Andersen, Hundtofte. Mekaniker Rasmus Rasmussen har bestyret
værket gennem alle årene. Amtshistorien 1931)
Stationsvej 26, matr. nr. 10m
(Anm: udstykningsapprobation: 10m Blikkenslager Hans Valdemar
Petersen 26.6. 12.7. 1900)
Ejendommen opført ca 1898-99 af blikkenslager Valdemar
Petersen. Murermester var sikkert Hans P. Hansen.
Vald. Petersen drev forretning her til ca 1920, da to sønner,
Birger og Aksel overtog den.
Ca 1930 blev der bygget en etage på huset med lejlighed
til Birger Petersen. På samme tid byggede Aksel Petersen
hus på Stationsvej 38B., hvortil han også flyttede
blikkenslagerforretningen.
Birger P. drev derefter forretningen videre i nr. 26 som fortinneri
og forhandling af mejeriartikler. - Efter Vald. Petersens
død blev ejendommen solgt til mejeriudsalg.
Stationsvej 27, matr. nr. 57p
Ejendommen opført før 1900. Bygherre var landpost
?? som senere flyttede til Fjellebroen i Vester Åby
sogn.
Ejendommen opført i 2 etager m. sidebygning.
Jens Køhler boede her fra 1900-1901, da han flyttede
til Stationsvej 43 (s.d.)
Landposten selv boede i sidebygningen, som senere blev lejet
ud til forskellige skomager. Bygningen senere nedrevet.
Ejendommen købtes eller lejes af Rasmus Rasmussen,
bestyrer på elværket Stationsvej 25 (s.d.). Rasmussen
drev stor cykelforretning i ejendommen og solgte senere også
biler og motorcykler. Han var den første bilejer i
Stenstrup ca 1905.
Rasmussen flyttede herfra da han byggede Stationsvej 36 (s.d.)
Stationsvej 28, matr. nr. 10l
(Anm: udstykningsapprobation: 10l Rasmus NIelsen 14.6. 12.7.
1900, Lars Kr. Andersen 11.7. 13.7. 1905)
Ejendommen opført ca 1904 til cykelhandler Andersen,
som drev forretning her til ca 1930. På samme grund
lå en bygning, hvori der var fotografatelier ved fotograf
Skov fra ca 1905.
Ejendommen senere solgt til vognmand Jensen ca 1940, som lejede
en del ud.
Der var en overgang købmandsbutik ca 1970
Stationsvej 29, matr. nr. 57n
Ejendommen opført før 1900. Slagtermester Niels
Knudsen og svigersønnen, slagterm. Martin Larsen boede
v. århundredskiftet og frem til 1907, da de flyttede
til Stationsvej 5 (s.d.)
Senere købte kreaturhandler Rasmus Jensen ejendommen
og boede her til sin død.
Stationsvej 30, matr. nr. 10i
(Anm: udstykningsapprobation: 10i Rasmus Rasmussen 14.4. 3.8.
1899, Offer Johansen 16.12 18.12. 1902,
Gavebrev til Adam Poulsens hustru Ane Johansen, Hans Johansen
24.10. 1918)
Ejendommen opført ca 1895.
Ca 1900 boede her en gårdmand, som havde solgt sin gård
Offergården i Hundtofte. Han boede i nr. 30 med sin
søn. Ejendommen senere solgt til noget familie, Johansen
(sognerådsmedlem) som flyttede hertil fra Rødmevej.
Stationsvej 31, matr. nr. 57o
Ejendommen opført længe før 1900, hjulmand
Lars Nielsen boede her i mange år. Erna Lampe føjer
til at huset er opført 1888 af hjulmand Lars Nielsen.
Stationsvej 32, matr. nr. 57æ
Ejendommen opført ca 1918-20 af maler Rasmus Bahl.
Murermester var Chr. Bahl.
Maler Bahl og hustru drev Tatolforretningen her i mange år,
idntil Rs. Bahls død. - Derefter solgte arvingerne
ejendommen til Harald Hørkilde, der blev kasserer i
Andelskassen og nedlagde Tatolforretningen.
Lejligheden ovenpå lejede Bahl ud til fhv. købmand
og assurandør Aarslev og dennes søn, som også
var assurandør. Sidstnævte gjorde en masse for
Stenstrup boldklub - stod for mange arrangementer, solgte
billetter, medlemskort osv. helt til sin død ca 1975.
Stationsvej 33, matr. nr. 57m
Ejendommen opført længe før 1900.
Hestehandler Otto Larsen ejede den en periode. Senere boede
hestehandler Rasmus Hansen til leje og kreaturhandler Peter
Plet i den anden, omkring 1907-08.
Stationsvej 34, matr. nr. 57ø
Ejendommen opført ca 1924 af murermester Jens Rasmussen
til ham selv.
I den ene forretning drev Rasmussen selv bladhandel. Andelskassen
lejede den anden forretning.
Rasmussen boede selv i lejligheden ovenpå hovedbygningen.
I lejligheden i baghuset boede bl.a. møbelfabrikant
Hans Rasmussens forældre. Ejendommen blev i 1926 solgt
til boghandler Tage Kjærgaard, som standsede betalingerne
1930 og solgte ejendommen til frk. Marie Rasmussen. Hun solgte
i forretningen blade, slik og kaffe, - ikke bøger.
Marie Rasmussen solgte ejendommen - vistnok til Andelskassen.
Stationsvej 35, matr. nr. 57k
Ejendommen opført længe før 1900.
Bagermester Marius Clausen boede her, til han solgte ejendommen
til bagerm Lampe ca år 1900. Lampe boede her til han
i 1911 flyttede til Stationsvej 11 (s.d.)
Senere overtog bagerm. Hansen (som kom fra bageriet i Den
gamle Kro på Assensvej) ejendommen. - Hansens søn
overtog ejendom og forretning fra sin far og solgte begge
videre til bagerm. Måck, der i ca 1933 flyttede til
Stationsvej 11.
Senere købte vognmand Edmund Petersen ejendommen.
Erna Lampe fortæller: August Lampe kom il Bjerreby på
Tåsinge fra Lübeck i Tyskland. Han var bagersvend
her hos en ældre bror, Frantz Lampe, indtil han midt
i 1890'erne blev gift med en danskfødt pige, der tjente
på Tåsinge. Straks efter bosatte de sig i Stenstrup,
hvor de ca 1897 overtog Stationsvej 35. Med sig havde de kun
ganske få ting. Det er tænkeligt, at Frantz har
lånt broderen penge, så han kunne etablere eget
bageri i Stenstrup.
Frantz Lampe flyttede iøvrigt omkring 1910 fra Bjerreby
til Ringe, hvor han byggede et nye bageri.
Mens August Lampe var på Stationsvej 35 havde de en
tysk bagersvend, Steffen. - Som i de andre huse på Stationsvej
havde Lampe et mindre husdyrhold. Udover de 2 heste til brødturen
havde de tillige en slagtegris og et par høns.
Omkring 1911-12 byggede Lampe Stationsvej 11, men der gik
ca 1 år efter at huset bar bygget, inden familien flyttede,
idet bageovnen først skulle gennemtørre.
Lampe solgte vistnok 1. maj 1913 ejendommen til skrædder
Skjerning, der ret hurtigt igen solgte den til bagermester
Hansen.
Stationsvej 36, matr. nr. 57aa
Ejendommen er opført ca 1916-18, bygget af murermester
Jens Rasmussen til mekaniker Rasmus Rasmussen, der kom fra
Statiosnvej 27 (s.d.).
Samtidig med at han var elværksbestyrer drev han her
autoværksted. Han byggede selv en falck-kranvogn til
sig selv og samtidig en motorsprøjte til ildebrand
og fik Falck-filial. - Dette var hans store interesse; samtidig
byggede han en motorbåd, som blev Falcks første
redningsbåd i Svendborg. Alle disse aktiviteter (elværk,
autoværksted og Falck) gjorde ham ti en meget velhavende
mand.
Stationsvej 37, matr. nr 57l
Ejendommen opført længe før 1900.
Uldspinder H.E. Jørgensen boede her omkr. 1907-08.
Stationsvej 38A,
Opført ca 1920-22, bygget af Stenstrup Stationsværks
Teglværk til udlejningsejendom (2 lejligheder) beboet
først af jernbaneassistent Marcussen, dernæst
af jernbaneassistent Krarup (begge i samme lejlighed). Den
anden lejlighed vides der intet om.
Stationsvej 39, matr. nr. 57h
Ejendommen opført før 1900
Stationsvej 40, matr. nr. 57ad
Ejendommen opført ca 1935-36 af murermester Martin
Christensen til blikkenslager Axel Pedersen. Axel P. kom i
sin tid fra Stationsvej 26 (s.d.)
Stationsvej 41, matr. nr. 57e
Ejendommen opført før 1900
Aage Køhler, husker fra sine drengeår i 1901-04,
at "Marie Skovfoged", hendes datter Marie og dennes
datter, Rasmine, boede her. Marie Skovfoged drev beværtningen
i forsamlingshuset og udbragte telegrammer fra stationen.
Stationsvej 42, matr. nr. 57ah
Ejendommen opført 1936 af murermester Jens Rasmussen
til skræddermester Knudsen.
Stationsvej 43, matr. nr. 57r
Ejendommen opført ca 1902. Bygherrer var Jens Køhler
og murermester Hans Peter Hansen. Huset kaldtes "Klokkely".
1904-05 solgte Køhler ejendommen til værktøjsmager
Hillebrandt, som gik fallit.
Slagter Evald Christensen købte ejendommen i 1920'erne.
Hans enke Ingeborg, samt deres sønner drev forretningen
videre. Den yngste søn Svend A. Christensen fortsatte
alene efter moderens død.
Stationsvej 44, matr. nr. 57ai
Ejendommen opført 1937 af murermester Rs. Hansen til
købmand Jørgen Christensen, der kom fra Stationsvej
45 (s.d.)
Christensen solgte i 1944 ejendommen til købmand Brobæk,
der siden solgte til købmand Chr. Hansen.
Stationsvej 45, matrn. nr. 57b
(anm. Stationsvej 45. Chr. Larsen flyttede 6.12. 1876 sin
høkerforretning fra Lille Løjtved "til
Stenstrup Jernbanestations Nærhed")
Ejendommen opført ca 1890, sandsynligvis af høker
Christen Larsen. Han og sønnen Rasmus drev købmandsforretning
og vognmandskørsel m. heste, senere lillebilkørsel.
Efter Rasmus Larsens død købte købm.
Jørgen Christensen ejendommen og drev forretning her,
til han byggede Stationsvej 44 (s.d.).
Stationsvej 47
Ejendommen opført før 1900. Tømrer Pindstrup
boede her til ca. 1910. Herefter boede der en bødker
i ejendommern. Udlejningsejendom i den ene ende af huset.
Stationsvej 48, matr. nr. 57an
Ejendommen opført 1944-45 af murermester Martin Christensen
til snedker og pibereparatør Overbech, hvis hustru
drev vin- og tobakshandel her.
Stationsvej 49, matr. nr. 11f
Ejendommen opført før 1900. Her boede skræddermester
Skjerninge ca 1905 til han ca 1910 flyttede til Assensvej.
Stationsvej 51, matr. nr. 12e
Ejendommen bygget på samme tid som stationen, da den
blev bygget som vogterhus.
Senere solgt til tømrermester Lars Jensen, der drev
forretning her sammen med sønnen, Jens Jensen, der
byggede Stationsvej 56 (s.d.) og flyttede dertil.
Stationsvej 56, matr. nr. 57t.
Ejendommen opført 1910 af tømrer Jens Jensen
(Ell. Hans Jensen?). Murerarbejdet udført af Jens Rasmussen,
mens Jensen selv udførte tømrerarbejdet. Marius
Fuglsang købte ejendommen i 1930.
Stationsvej 58, matr. nr. 57s
Ejendommen opført 1908 til ølhandler Karl Knudsen
- øldepot for Svendborg Bryghus. Ved hans død
overtog ølhandler Jens P. Hansen ejendommen (ca 1923).
Jens P. Hansens søn, Keld Hansen, overtog ejendom og
øldepot efter faderen.
|