Ved hjælp af gamle kort kan vi med stor sikkerhed fastslå, at Sognefogedgården i Dongshøjrup har haft samme beliggenhed, så langt tilbage som vi kan spore gårdens historie, d.v.s. til en lensjordebog fra Nyborg slot fra 1563. Ved at sammenligne hartkorn og gårdens årlige afgifter til ejeren d.v.s. kronen, kan vi ved at sammenholde jordebøger, skøder o.lign følge gårdens historie tilbage i tiden.

Gården var indtil begyndelsen af 1700-tallet jordegen, vi finder derfor i de gamle tingbøger skøder på gården, hver gang den skifter beboere. Ejendomsretten til gården rækker dog ikke længere end at kronen og senere private godsejere har rettigheder i gården - de havde ret til at kræve visse afgifter, hoveri m.m. af bonden. Disse rettigheder kaldtes herligsretten, og den kunne kronen og de private godsejere handle med indbyrdes.

I 1563 er det kronen, der har herlighedsretten i gården, hvorfor den findes opført i Nyborg lens jordebøger.

Gårdens ældste kendte beboer hedder Laurids Persen, herefter nævnes i 1591 Michel Jørgensen og efter ham Laurids Jørgensen.

Ved midten af 1600-tallet pantsætter kronen herlighedsretten til Hvidkilde, men efter svenskekrigens ophør 1660 er det Chr. Skeel til Ravnholt, der står opført som ejer [af herlighedsretten]. Gården beboes nu af Hans Knudsen, han nævnes første gang i 1653/54, - han og gården slap tilsyneladende gennem krigen nogenlunde helskindet imodsætning til mange andre af sognets bønder, der måtte se deres gårde op i luer, og flere af dem omkom formentlig også.

Hans Knudsen afløses 1675 af Jep Rasmussen, som får skøde på den halve gård, som Hans Knudsen "beboede og fradøde".

En yngre Hans Knudsen får dog allerede i både 1679 og 1680 tinglæst adkomster til gården. Kirkeby kirkes regnskaber viser, at Hans Knudsen har afløst Jep Rasmussen ca 1677/78.

Om den yngre Hans Knudsen vides, at han døde i 1727, 78 år gl, d.v.s. han må være født omkring 1649, men om slægtsforholdet til den ældre Hans Knudsen kan intet oplyses.

Derimod vides det, at hans hustru hed Bodil Pedersdatter, samt at hun var moder til sønnen Knud Hansen, der fik fæstebrev på gården i 1709 p.g.a. faderens "alderdom og svaghed".

Gårdens herlighedsret var i 1703 solgt fra Ifver Rosenkrands, Rosenholm ved Randers til Mathias Rosenvinge til Ørbæklunde.

Der kom nu til at stå en højst ulige magtkamp mellem herskab og bonden i Dongshøjrup. I Rosenvinges øjne var Knud Hansen en almindelig fæstebonde på linje med alle andre, men Knud Hansen og familie forsøger desperat at forsvare deres nedarvede rettigheder i gården. I 1713 får han moderens part i gården og i 1717 erhverver han fuldstændigt skøde på gården. I den forbindelse fremlagde han alle familiens gamle adkomster til gården i retten, for at hævde sine rettigheder.

Men Rosenvinge strammer langsomt men sikkert grebet om Knud Hansen. Til gården hørte således et hus, som i umindelige tider havde sikret bonden en faste huslejeindtægt. Men på et tidspunkt skilte Rosenvinge huset fra gården for at han selv kunne oppebære lejeindtægten.

Flere af bønderne i Kirkeby sogn førte på samme tid en lignende kamp mod deres herskab, og for Jeppe Nielsen på Slæbækgård lykkedes det faktisk at gå sejrrigt ud af striden, idet han kunne fremskaffe så mange penge, at han kunne købe herskabets herlighedsret i Slæbækgård.

Sognets andre jordegne bønder derimod gled efterhånden over som almindelige fæstebønder ude af stand til at hævde deres rettigheder.

Knud Hansen, født 1681 indgik i juni 1713 ægteskab med Claus Hansens datter i Rårud, Karen Clausdatter [Fra nuværende Rårudvej 2]. Ifølge pastor Vitus Berings anførsler i Kirkeby kirkebog var Karen Clausdatter et oldebarn af den sidste bosiddende præst i Kirkeby, Claus Nielsen Juul, der døde i 1644, hvorefter Kirkeby sogn blev anneks til Ollerup.

Claus Nielsen Juuls far Niels Juul var den først kendte lutherske præst i Kirkeby efter reformationen. Hans navnetræk kan den dag i dag ses på kirkens gamle alterlysestager fra 1581.

Karen Clausdatters farfar, fæstebonde i Rårud Hans Clausen blev meget gammel. 90 år forklarede han således på det gamle ting i Kirkeby, at han som ung var ansat som løbedegn for Kirkeby og Lunde menigheder.

Karen Clausdatter overlevede sin mand, idet Knud Hansen døde allerede i 1733, kun 52 år gl. - Hendes ny mand hed Hans Larsen og han var muligvis søn af Laurits Mortensen i Dongshøjrup. Han overlever Karen Clausdatter med tre år, og gården overgår herefter til deres søn, Knud Hansen, født 1734 og hans hustru Kirsten Jensdatter.

Ørbæklunde solgte i 1770 sine Dongshøjrupgårde til Poul Abraham Lehn på Hvidkilde, datidens store landboreformator på Sydfyn.

Knud Hansen dør 1791 og nåede altså ikke at opleve ophævelsen af det gamle dyrkningsfællesskab i Dongshørjrup, som fandt sted 1803. Enken overlevede ham i hele 23 år, men lod de unge kræfter komme til, da udskiftningen af byen tog sin begyndelse.

Sønnen Jens Knudsen, der nu stod for styret for den gamle jordegne gård, var født 1775. Hans første kone, Maren Hansdatter, døde allerede i 1805, men 4 måneder efter giftede han sig påny - denne gang med Birthe Cathrine Hansdatter fra Rødskebølle i Sørup sogn.
 

I 1824 nægtede alle Dongshøjrup bønderne at udføre det dem pålagte hoveri på Heldagergård. En retssag rejstes mod bønderne, som de selvfølgelig tabte. Selve sagen, der er bevaret og findes på en af gårdene i byen fylder mere end 100 tætskrevne foliosider.

De stædige bønder blev af retten idømt mulkter for deres udeblivelse fra hovmarken, og da de ikke ville betale, blev de pantet. Hos Jens Knudsen blev der således gjort udlæg i en egekiste og et hængeskab.

Tre år senere måtte bønderne i forligskommissionen, fordi deres bysmed Jens Jørgensen gjorde vrøvl over, at den gamle kontrakt med bønderne fra 1803 ikke længere var tidssvarende. En ny kontrakt blev derfor med forligskommissionens mellemkomst indgået i 1827.

Samme år døde Jens Knudsen og enken fortsatte med en søn Knud Jensen som bestyrer. Han var 18 år ældre end sin tilkommende hustru, Anna Knudsdatter, der stammede fra Lunde. I deres tid overgik Sognefogedgården til selveje.

Det blev en datter, Birthe Marie Knudsen, som førte den gamle gård videre. I en alder af 21 år indgik hun 1875 ægteskab med Anders Stokholms 24 årige søn, Hans Jørgen Andersen Stokholm. Og hendes forældre gik nu på aftægt hos de unge.

Hans Jørgen Stokholm valgtes midt i 1880erne til sognefoged i Kirkeby sogn. En bestilling han siden overdrog til svigersønnen, murermester Peder Christensen, der var gift med hans datter Betty.

Hans Jørgen Stokholm overtog sognefogedbestillingen netop i kriseåret 1885, da sognets rasende venstrebønder opponerede mod den siddende Estrupregering.

Et af de midler, som bønderne brugte i den politiske kamp, var skattenægtelse, som flere af sognets bønder tog i anvendelse. Så Stokholm måtte med eller mod sin vilje følge herredsfogden rundt i sognet for at udpante de genstridige bønder.

Hans Jørgen Stokholm og Birthe Marie Knudsen blev de sidste af den gamle slægt på Sognefogedgården.

Note: En broderdatter til Hans Jørgen Stokholm, Maren Rasmussen, Nyborg har i nutiden været en meget flittig meddeler af folkeminder til Nationalmuseet. Hendes far Lars Stokholm drev en købmandsforretning på Løgeskov.