|
Svendborgs Omegn er saa bekjendt for sin Naturskjønhed, at man ikke bør forsømme at
tage den i nærmere Øiesyn. Ved at følge den Vei, som fortsætter Byens Vestergade, et
Stykke, støder man til Høire paa en Sti, som i de sidste Aar er anlagt ved Hjælp af den
Forskjønnelseskomite, der har dannet sig i Svendborg, og som fører op paa Ovines
Høi.
Fra denne Høi, der er forsynet med Udsigtsbænke, haves en prægtig Udsigt ud over Byen,
som med sine to Kneisende Kirketaarne ligger venligt og smukt lige nedenfor Bakkens Fod
over det deilige Svendborgsund, Taasinge med Bregninge Kirke og Langeland. Herfra fører
Veien forbi Grubbemøllen, der ligger ret ejendommelig ved Bredden af en lille Dam,
omgiven af enkelte Træer, gjennem Grubbemøllestræde og et lille Stykke af Møllergade
ind paa den gamle Nyborgvej. Denne fører forbi den nylig opførte, høitliggende
Amtmandsbolig "Ørkilhuus", ind i en smuk lille Skov, Caroline Amalie Lund,
tidligere kaldet Rottefælden. I Udkanten af denne Lund, hvor der skal findes ikke faa
Hugorme, ligger Ørkilsbanken med en smuk Udsigt. Paa samme Banke findes endnu en meget
lille Rest af den gamle Kongeborg Ørkil, som efter sigende skal være anlagt af Valdemar
Sejr, og som beherskede Indløbet til Svendborg. Omkring denne Borg hævede der sig en
hurtig en Landsby, som imidlertid snart paa Grund af sin frodig Væxt kom i spændt
Forhold til Svendborg, og da i Tidernes Løb Ørkilsslot kom i Hænderne paa
Gejstligheden, der endnu besad det under Grevens Fejde, angreb Svendborgerne i denne Krig
Slottet, afbrændte det aldeles og fik ved samme Leilighed deres Hævn stillet paa Ørkil
By, som de fuldstændig tilintetgjorde. En Deel af den ødelagte Borgs Ruiner blev senere,
i det 18de Aarhundrede, benyttet som Hjælpemateriale til Opførelsen af Herregaarden
Bjørnemose, der ligger meget smukt, lidt Øst paa nede ved det smalle
Skaarup-Sund, som
adskiller Fyen fra Thurø. Veien ud fra Skoven fører nu til Ørkilsgade, som støder ud
til den nye Nyborgvej, hvorfra der et lille Stykke høiere oppe ved et Beværtningssted
dreier en Spadserevei til Høire. Denne fører til Svendborgernes sædvanlige
Udflugtssted, Christiansminde Skov, der strækker sig op ad Bakke langs med den friske
Strand. Her er en overordentlig smuk Udsigt over Taasinge, Thurø og
Svendborgsund, der
herfra viser sig som en skinnende Indsø, overalt omkrandset af Mark og Skov. (Til
Christiansminde, hvor der er Beværtningssted, kan man ogsaa faae Færge ved Svendborgs
Havn). Lidt høiere oppe ligger Bellevue (med Beværtning), et høit Punkt, hvorfra man
ligeledes har en prægtig Udsigt, og fra dette Sted fører en Vei lige tilbage til den nye
Nyborgvej.
Til den anden Side, mod Vest, ligge forskjellige mindre Skove, som Høje Bøge, Tankefuld,
ud for hvilken den lille Ø, Yholmen, samt ned ved Stranden St. Jørgens Kirke, der i
Middelalderen hørte til St. Jørgens Hospital for Spedalske.
En halv Miils Vej fra Svendborg, ved Faaborgvejen, ligger Herregaarden Hvidkilde,
Hovedgaarden i Baroniet Lehn. Den toetages Hovedbygning, bestaaende af tre Fløje, blev
opført 1742 af den daværende Ejer Johan Lehn, en under Frederik IV adlet Borgerlig,
Broder til den Lehn, hvis Navn uden Grund er sat i Forbindelse med Tordenskjolds
Dødsdrama. Gaarden, i hvis Nærhed findes den aldrig frysende Kilde, som har givet den
Navn, ligger overordenlig smukt ved Hvidkilde Sø i en frisk og tiltalende Egn; den er
prydet med et brusende Vandfald og et stort Springvand, som forsynes med Vand fra en
høitliggende lille Sø. Et lille Stykke fra Gaarden ligger endnu en Sø, nemlig Sørup
Sø, paa hvis Bund, der efter Sagnet skal gjemmes endeel Kostbarheder, som skrive sig fra
Svenskekrigen 1658, idet nemlig Omegnens Beboere, da de havde faaet nys om, at Fjenden
vilde kjøre en Vogn, belæsset med det ranede Guld- og Sølvtøi, over den tilfrosne Sø,
saugede Isen i Stykker, hvorved hele Skatten sank tilbunds. |