Et landskabsbillede

Ulbølle Mølle ligger højt, nær vejen fra Fåborg til Svendborg. Herfra er der på det nærmeste 12 km til hver af de to sydfynske købstæder. Der er udsigt over det bølgende, grønne land - mod vest til Vester Åby, mod øst til Vester Skerninge med den smukke og navnkundige bindingsværkskro. Og ned mod Lillebælt skråner det lermuldede land med sine givtige agre.
På vort billede er møllen set fra bagerens hjørne. Kringlen glimter i solen, og møllevingerne slår højt op i den blå luft; det er her, hos møller og bager, at markens grøde gøres tjenlig til føde - det dufter af nymalet mel og nybagt brød om de to bygninger. Og det behagelige Sydfyn har jo ry for sin gode mad. "De æder saa møjet paa Fyn", skal Frederik den Sjette have sagt; hvor så landsfaderen havde det fra .....
[Landet 9. oktober 1947]

Forhistorie:

Ulbølle Mølle 1863-1997

Af møller Verner Nielsen

Da møllenæringen blev fri i 1860 først i købstæderne og få år senere i landdistrikterne, blev interessen for at etablere sig med nye møllerier naturligvis stor. Man kendte erhvervet som det var, med god indtjening trods afgiften til staten, som fulgte "Privilegiet". Denne naturalbetaling for formalingen af kornet var ikke noget mølleren havde fundet på, dette fornemme justerede toldkop, var skabt af landets myndigheder og når mølleren havde brugt toldkopén rigtigt svarede dette til 6% af det formalede korn, - altså ren "Naturaløkonomi". -

Det er let at forestille sig, at da næringen blev fri kom der konkurrence, og man kunne sammenligne betalingen møllerne imellem.

Ulbølle Mølle er en af disse møller som skabte denne konkurrence, idet den blev bygget i 1863 af møller Peter Larsen; hvor længe han havde driften af den ved jeg ikke, men det er noteret at møllen er handlet i tidsrummet 1863-1884. I 1884 købes møllen af skibsfører Rasmus Larsen, som ejer den helt frem til 1923, hvor han sælger den til sin datter og svigersøn, møller Rasmus Møller Christensen.

På grund af den verdensomspændne landbrugskrise i 1930erne, omdannes ejerforholdet af Ulbølle Mølle til aktieselskab, det må være omkring 1932, at møllen registreres som Ulbølle Mølle A/S, hvor møller Rasmus Møller Christensen er direktør.

I 1952 går dette selskab i opløsning, og møller Verner Nielsen køber Ulbølle Mølle med overtagelse 1. okt. 1952. Den daglige drift er sikret med god medhjælp, idet 70 årige Jens Johan Nielsen og 72 årige Hans Andersen Nielsen er daglig medhjælp, de er farbrødre til Verner Nielsen og iøvrigt af direkte møllerslægt.

Efterkrigstiden giver mulighed for større landbrugsproduktion, som igen giver muligheder for Ulbølle Mølle, hvor der sker udvidelser næsten hvert år. Den 1. jan. 1970 omdannes Ulbølle Mølle igen til et aktieselskab og registreres som Ulbølle, Korn og Foderstofforretning A/S. De årlige udbygninger fortsætter og nødvendiggør udvidelser både af administration og produktionsforhold, årtierne har været heldige for Verner Nielsen.

Den 1. juli 1989 afhænder Jella og Verner Nielsen deres aktiebeholdning i Ulbølle Mølle til Fynbo Olie A/S; på dette tidspunkt er der 18 heltidsansatte på årsbasis på Ulbølle Mølle. I dette regi arbejder Ulbølle uændret videre frem til 1992 hvor den fusioneres med Fyens Andels Foderstofforening.

Ulbølle Bageri

I løbet af 1870erne etablerede bagermester Mads Pedersen eget bageri på hjørnet ved genforeningspladsen lige overfor forsamlingshuset. Det købte møller Rasmus Larsen i 1890. I nogle år drev han bageriet i nævnte ejendom, men i slutningen af 1890erne lod han bageriet og beboelseshuset ved Ulbølle Mølle opføre, og det gamle bageri solgtes til købmand Hans Andersen.
I 1922 udskiltes bageriet fra møllen og overgik til en søn af Rasmus Larsen, Simon Chr. Larsen.

Lidt om Ulbølle Mølles tidligste ejere:
Ifølge Ejnar Ravn Kjærgaard var det gårdejer og træhandler Rasmus Pedersen Skov, der i 1863 financierede opførelsen af Ulbølle Mølle til sin svigersøn Peder Larsen.

Møllens ejer fra 1884 skibsfører Rasmus Larsen var gift med en datter af den landskendte komponist Hans Hansen. Ifølge optegnelser af Jørgen Riise var Rasmus Larsen uddannet sømand og senere kaptajn på "skude" fra Fjellebroen, med en yngre broder som styrmand.